Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VI. Det aabne Saar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
•
<
»
;
-
■
-
»
’
<
•
-
.
-
i
•
-
.
-
»
$
*
*
.
-
.
-
t
.
•
.
-
•
-
i-
’
>
•’<
•
:
.
*
*
*
t
-
•
*
>
■
j
t
*
»
>:«■•■
-
»
r
»
:
^
s
dagen, efterat hun havde hørt om Optrinet mellem de to
1 Mænd, var forløbet i en eneste stadig Angst for den arme
^ Kvinde, stigende, idet hun havde spurgt sig selv: „Hvor
er han? ... Hvor er han nu?“ Herimod Klokken ni, netop
som hun besvor sin Mand om at gaa til Politikammeret og
forlange, at der blev anstillet Undersøgelser, var Luciens
Billet til Tjeneren kommet.
„Jeg maa derhen selv ....“ havde hun sagt. „Budet vil
vise mig Vei. Jeg vil se min Søn. Jeg vil tale med ham.
Jeg vil bringe ham med mig tlbage.“
„Det gjør du ikke,“ havde Darras svaret. Det var kan-
ske første Gang efter deres Giftermaal, at han brugte en
befalende Tone, idet han tilføied: — „Jeg forbyder dig
det ... Lucien har forgaaet sig grovelig mot dig ved ikke
at skrive til dig efter vort Sammenstød. Det faar blive hans
Sag at komme igjen ... Forresten,“ havde han tilføiet i en
blidere Tone, „faar du tænke dig lidt om. Enten er han hos
denne Pige. Er det nu rimeligt, at du gaar og henter ham
fra hende? Eller ogsaa anstiller han Undersøgelser ... hans
Anmodning om at faa en Haandkuffert tyder paa, at han
sandsynligvis vil reise til Moret og kanske til Clermont.
I saa Fald bør han klare sig selv ... Hav det Mod at vente,
min kjære Ven. Jeg indrømmer, at der skal Mod til ..."
Gabrielle havde adlydt. Hendes Fornuft havde bøiet sig
for den Grund, at saalænge hendes Søn ikke havde faat
de nødvendige Oplysninger, vilde et Skridt fra hende kun-
ne gjøre det endnu vanskeligere for ham at vende tilbage.
Hun havde bare selv villet vælge ud det Tøi, som skulde
lægges i Kufferten, og folde det sammen med egne Hæn-
der. Dette beskedne Arbeide afleded for et Øieblik hendes
Beklemmelse, som var steget ved de faa Ord fra hendes
Mand. Han havde været næsten haard, skjønt han i Al-
mindelighed var saa fin og saa kjærlig! Hun bebreided
ham det ikke. Hans Irritation var altfor berettiget efter
Luciens Optræden. Det var ikke desto mindre sandt, at
han aldrig før havde talt saaledes til hende, og da hun følte
Ulykken omslutte sig fra alle Kanter, var hun, som hun
havde pleiet i flere Uger, naar hun ikke skulde ud, gaat
ovenpaa for at læse Aftenbønnen med sin Datter. Hun
havde haabet derved at finde Beroligelse, men tvertimot
var hun bleven grebet med stærkere Uro af de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0137.html
