- Project Runeberg -  Skilsmisse /
134

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det aabne Saar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andet Tegn i den Efterretning, som Darras senere kom
hjem med, at Lucien ikke havde taget Ophold hos Frøken
Planat. Paa Grund af denne svage Fornyelse af Haabet
havde den anden Dag forløbet mindre feberagtig end den
foregaaende. Det er en af de sædvanligste Illusioner hos
Sjæle som hendes, der er afvænt med den kristelige Disci-
plin, at de forlanger, at en Bøn skal virke umiddelbart og
altid i bestemt Retning. De gjør sig ikke, selv i sin oprig-
tigste Trang til at vende tilbage, Rede for, at visse Lidelser
ikke kan fjernes ved nogen Bønfaldelse, naar de hører med
til Gjenoptagelsen af Gudsforholdet, det evige, universelle,
nødvendige Gudsforhold, hvortil Mennesket skal føres til-
bage ved Straf. Det er saa sjeldent, at man vender tilbage
gjennem Anger uden Prøvelse ! Gabrielle havde imidlertid
fremdeles været meget urolig og det i den Grad, at hun
ikke vilde gaa ud af Huset hele Dagen for at være sikker
paa at være tilstede, naar Lucien indfandt sig. Efter sin
Mands Forsikringer havde hun antaget, at den tredje Dags
Morgen vilde være det afgjørende Øieblik, da den unge
Mand efter endelig at have faat fuld Besked ved sit Besøg
i Moret og muligens i Clermont vilde komme og kaste sig
i sin Moders Arme og ind til hendes Hjerte. Man kan da
tænke sig, hvor bevæget hun blev, da hendes Mand hen-
imod Klokken elleve kom løbende ind til hende for at sige:
„Lucien er her. Jeg saa gjennem Vinduet, at han steg
ud af en Vogn. Han kommer hjem. Nu ved han Sand-
heden. Havde jeg saa Ret?,...“
„Han kommer hjem! ...“ gjentog Moderen, idet hun
folded Hænderne. „Aa, tak, Herre Gud! Tak du ogsaa,
min Albert! ..." Og hun trykked sin Mand i sine Arme. De
usammenhængende Følelser hos den katholske Kvinde,
som var vendt tilbage til Troen, og hos den altid elskende
Hustru kom kun altfor stærkt frem gjennem disse ind-
byrdes modstridende Udraab, men øieblikkelig tilføied hun:
— „Han maa faa komme til mig først, han maa faa græde
ud ved mit Hjerte. Saa skal jeg føre ham til dig, og da vil
du ogsaa være god mod ham og tilgive ham, ikke sandt?...“
„Jeg har intet at tilgive ham,“ svarte Darras. „Han er
ulykkelig, og han er din Søn. Lad ham komme til mig,
naar han vil. Hvis han for Øieblikket lider altfor meget,
saa behold ham hos dig. Jeg kan træffe ham senere. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free