- Project Runeberg -  Skilsmisse /
140

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det aabne Saar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andet er Retfærdighed end den religiøse Agtelse for den
enkeltes Samvittighed ? Og som Betingelse for begge Dele:
Respekten for Sandheden, Fanatismen for Sandheden, hvil-
ken denne end monne være. Det er din Lære, og jeg har
set dig leve efter den. Det er ogsaa min, og jeg haaber
ogsaa at skulle leve efter den indtil det sidste ... Da jeg
forlod dig iforgaars efter det Optrin, som vi netop har
mindet hinanden om, var det dette Princip, som holdt mig
oppe. Og idet jeg fastholdt det saa jeg tydelig to Ting:
Først, at du ikke kunde have løiet for mig eller paa det løse
have anklaget en uskyldig, især ikke en Kvinde; dernæst,
at det var min Pligt straks at underrette Frøken Planat.
Hun var anklaget. Hun havde Ret til at forsvare sig. Da jeg
forlod dig, gik jeg derfor lige til hende."
„En foreløbig og upersonlig Undersøgelse vilde have
været klogere," bemærkede Darras. „Men det er ikke mig,
som nogensinde skal dadle nogen for ikke at have forholdt
sig klogt. Uden at kjende Frøken Planat havde jeg endog
selv et Øieblik tænkt paa at handle som du ..." Ogsaa han
følte sig altfor forbauset over Tonen hos sin Stedsøn til
ikke at ane, at der var indtraadt noget nyt i en Situation,
som han kun havde set to Udveie fra: enten at Lucien
vedblev i sin Illusion, i hvilket Tilfælde afgjørende Beviser,
skaffet tilveie gjennem Indenrigsministeren, vilde faa Bugt
med hans Lettroenhed, eller ogsaa at han med Fortvivlel-
sens Mod erkjendte Sandheden, og da var et Brud sikkert.
Men nu hørte han med Forbauselse, at den unge Mand,
hans Elev, hans egen udvidede og levende Tanke, fortsatte:
„Jeg fortalte Frøken Planat, hvad du havde sagt til mig,
alt, hvad du havde sagt, og saaledes, som du havde sagt
det ... Du havde faat nøjagtige^Oplysninger. Frøken Pla-
nat har i Virkeligheden for fem Aar siden levet i nogle
Maaneder sammen med Hr. Méjan. Hun har faat et Barn,
som hun lader opfostre i Moret. Jeg har ikke behøvet at
spørge hende ud. Det var hende selv, som kom i Forkjøbet
for mine Spørgsmaal; hun erklæred selv ved mine første
Ord, at det var sandt; hun meddelte mig selv de mest ind-
gaaende Enkeltheder angaaende denne triste Historie ...
Hun kunde have negtet. Jeg vilde have troet hende. Men
ikke et Øieblik faldt det hende ind ..."
„Det vilde have været hende vanskeligt at benegte saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free