- Project Runeberg -  Skilsmisse /
145

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det aabne Saar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Du? ... Ja, hvorfor ikke, siden du kommer her og forkla-
rer mig, at du er en Tilhænger af de frie Forhold? ..."
„Det har jeg ikke sagt,“ svarte den unge Mand, hvis
Stemme blev mere og mere tør og skarp, eftersom hans
Stedfaders Stemme blev mere bydende og irriteret. „Jeg
har sagt, at Formaliteterne ved det borgerlige Ægteskab
ikke lagde noget til det frie Forhold. Det tager heller intet
derfra. Hele Spørgsmaalet er, om man anser det for hel-
digt eller ikke at underkaste sig disse Formaliteter. For
Øieblikket og for Frøken Planats Vedkommende anser jeg
det for heldigt, netop fordi der er Folk, der tænker som
du, mange Folk, og fordi jeg vil have den lovlige Ret til
at forsvare hende ..."
„Og du tænker ikke paa, at din Moder har den moral-
ske Ret til ikke at faa en saadan Svigerdatter? Og at din
Søster har moralsk Ret til ikke at faa en saadan Sviger-
inde? ... Og saa Barnet! Vil du bringe dette Barn hid til
os? ...“
„Min Moder havde mig, da du ægted hende, og du be-
tænkte dig ikke paa at tilbyde hende din Hjælp til at bygge
hendes Liv op igjen! ... Jeg beder ikke om noget andet end
at faa Lov til at gjøre, hvad I har gjort.“
„Det, som vi har gjort? ... Din Moder? ... Din Moder?
...Du sammenligner din Moder med ....“ Og Darras kom
hen mod sin Stedsøn med opløftede knyttede Hænder,
medens denne med korslagte Arme og uden at vige tilbage
gjentog:
„Ja, jeg sammenligner dem, og det er et Bevis paa den
Agtelse, jeg har for Frøken Planat, min Forlovede ...“
„Jeg skal ikke slaa dig,“ sagde Stedfaderen, idet han
tog sig for Panden ligesom for at forjage den slemme Fri-
stelse til Voldsomhed. „Jeg skal ikke gjøre det for din Mo-
ders Skyld, som du saa skammelig forsømmer at vise Re-
spekt. Men hun er min Hustru, og vi skal faa se, om du
vil gjentage denne Infami lige overfor hende ...“
Han havde aabnet Døren, som skilte mellem de to Væ-
relser, greb Lucien i Armen og slæbte ham ind i den lille
Salon. Dette gik altfor hurtig og altfor energisk for sig
til, at den unge Mand kunde værge sig imod det. Saa op-
rørt, som de begge var efter de Ord, de havde udvekslet,
blev de i nogle Sekunder staaende ubevægelige og over-
Paul Bourget: Skilsmisse 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free