- Project Runeberg -  Skilsmisse /
153

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilbage til Troen! Og jeg havde saadan Trang til at gaa til
Alters sammen med min Datter! ... Jeg vilde skrifte ..."
„Har du skriftet? ..." spurgte Darras. Han fremsagde
dette Spørgsmaal i en endnu mere hadefuld Tone, som
naturligt for en Mand, der i Skriftefaderen ikke ser den
anonyme og upersonlige Repræsentant for en usynlig Dom-
mer, men blot en Uvedkommende, som træder mellem
Ægtehustruen og Ægtemanden.
„Hverken Fader Euvrard eller den anden Præst har vil-
let modtage mit Skriftermaal, “ svarte Gabrielle, „da de fik
vide, at jeg var fraskilt og gift paany.“
„Du tilstaar det altsaa! De har altsaa sagt til dig, at dit
Ægteskab ikke var noget Ægteskab!“ sagde Darras. „Og
du har hørt paa dem og troet og tror paa dem?...“
„Alt, hvad de har sagt mig om vort Ægteskab/4 svarte
hun, „havde Katekismen allerede lært mig ... For Barm-
hjertigheds Skyld, Albert, maa du vente med at dømme
mig, indtil vi har talt sammen om dette en Gang til. I dette
Øjeblik er du ikke Herre over dig selv. Og jeg heller ikke
... Nu hører jeg Jeanne komme herned. Hun maa ikke faa
Mistanke om noget, det beder jeg dig om! Hun er saa
fin; lad hende ikke ane, hvad du tænker, aldrig, aldrig!
Rør ikke ved hendes Tro, min Ven, af Hensyn til det,
som jeg har sagt dig ... Aa, lov mig det! ...“
„Jeg er ikke en Mand af to Ord,“ sagde Darras. „Det
er et Princip, som vil koste mig meget. Men jeg er ikke af
dem, som lader sine Tanker bestemme af flygtige Indtryk.
Jeg har taget mit Parti. Jeg vil vedblive at optræde over-
for hende saaledes, som jeg altid har gjort,...“
Viserne paa det lille Uhr i Ludvig den 16.’s Stil, som var
anbragt paa Kaminen i samme Stil, viste allerede paa tolv,
den Tid, da man skulde spise Frokost. Denne vakre tid-
lige Vaardags Sol, som med sit kjærtegnende Lys den
samme Morgen havde omgivet Luciens og Berthes Forlo-
velse, medens de sad paa den enslige Bænk paa Arena-
pladsen, trængte nu med fulde Straaler ind i den lille Salon
til de to Ægtefæller, som tidligere havde været saa enige,
men som nu truedes med den grusomste og uigjenkalde-
ligste Adskillelse, den, som hidrørte fra deres Troesfor-
skjel. Denne Sol spilled paa Gardinernes Kniplinger. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free