- Project Runeberg -  Skilsmisse /
163

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin Galskab, vil du forstaa, at disse Ord af Fader Euvrard
ingenting har at betyde, absolut ingenting. Thi Lucien vil
vende tilbage. Det skal blive min Sag at besørge ... Og
da vil du ikke længer tro dig straffet for en Forseelse,
som du ikke har begaat. Da skal du faa se, at vi skal
leve sammen igjen paa de samme Vilkaar som før. Det
skal igjen blive min Sag ... Hvad jeg beder dig om, er
simpelthen, at du ikke skal fortie noget. Tænk høit lige-
overfor mig. Jeg vil, at du skal være lykkelig, som du har
været det, og nyde den samme fuldstændige Lykke, som
opstaar ved Forening af begge vore Hjerter og begge vore
Sind. Vi har jo kjendt denne Lykke. Vi skal lære at kjende
den igjen."
Han havde lagt en stærk Overbevisning i sine Ord, og
en glødende Hengivenhed straaled ud af hans Blik ... Ga-
brielle lod sig for et Øieblik og endnu en Gang sugge-
stionere af denne Personlighed, til hvilken hendes havde
støttet sig saa meget. Den totale Mangel paa Bitterhed mod
Lucien, som hun fandt hos Darras efter et saa voldsomt
Ordskifte, hvorunder den unge Mand havde vist sig saa
utaknemmelig, rørte hendes Hustru- og Moderhjerte. At
hun havde talt, som hun havde gjort, og ikke længer bar
paa denne Taushedsbyrde, gav hende selv under hendes
Lidelse en Følelse af Befrielse, som fik Udslag i et Udbrud
af Lidenskab. Hun kasted sig i sin Mands Arme, idet hun
sagde til ham:
„Jeg elsker dig! Jeg vil ikke vide noget mere! Om jeg
saa bliver fordømt, forlader jeg dig ikke, aldrig, aldrig!...“
„Du bliver ikke fordømt, “ svarte han, „og du forlader
mig ikke .... Men“ — han saa paa sit Uhr — „det lider
paa Tiden. Det bliver nødvendigt at gjøre noget allerede
idag ...“
„Vil du forsøge paa at træffe Lucien igjen ?“ spurgte
hun, og hun tilføied skjælvende: — „Under hans ophidsede
Tilstand er jeg bange.“
„Jeg vil ikke træffe han,“ svarte Darras. „Lad mig bare
faa fuld Frihed til at handle, og hav Tiltro til mig ... Dette
Giftermaal skal ikke finde Sted. Det forpligter jeg mig til,
og du ved, at jeg holder mine Forpligtelser."
Havde han selv denne Tillid, som han søgte at indgive
11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free