Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig, som sikkert skulde føre til Maalet. Et Tilbud af en
betydelig Sum Penge vilde uden Tvivl bestemme denne
Pige til at slippe sit Bytte. Den hæderlige Mand havde
Skrupler og veg tilbage for en saadan Handel med en Sam-
vittighed, som han dog foragted. Den Samtale, han maatte
have med hende for at faa den istand, bød ham altfor me-
get imod. Det havde allerede været pinligt for ham at give
Politimanden Instruktioner for hans Spioneri. Besøget paa
Place Beauvau var mindre pinligt for ham af en Grund,
som stod i Forbindelse med de noget konventionelle Sider
ved hans Karakter. At sætte den administrative Maskine
i Bevægelse vilde bedre skjule dette Politiarbeide. Den
fremtrædende Personlighed, som han henvendte sig til, lo-
ved ham, at inden fjorten Dage skulde de forlangte Oplys-
ninger være tilvejebragt, og Darras kunde begive sig til sit
Kontor, hvor han aldrig havde undladt at møde uden at
varsle derom i al den Tid, han havde været raadgivende
Ingeniør. Hans Haab nærmed sig nu meget til den Vished,
han for et Øieblik siden havde givet sig Mine af — han
havde jo sine Forestillinger om Frøken Planats Moralitet.
Men da han var alene ved sit Arbeidsbord og foran sine
Papirer, faldt han ikke desto mindre hen i en saa dyb
Melankoli, at han var ude af Stand til at arbeide. Under
de to Optrin den Morgen var han samtidig bleven rammet
fra to Sider, hvor hans Hjerte var mest ømt og mest saar-
bart. Ved igjen at tale til ham, som han havde gjort, havde
Lucien vist ham, at hans Ord to Dage tidligere ikke blot
og bart havde været Udbrud af Heftighed. De tyded paa
noget, som laa dybt hos ham. Med otte og firti Timers
Mellemrum var de to Gange sprunget saa naturlig frem
af hans Vrede, og begge Gange var de fremført i den sam-
me bitre Tone og ledsaget med det dybt hadefulde Blik! Da
han selv, Darras, havde vundet sin Koldblodighed igjen,
undred han sig over at føle, at dette Had hos ham havde
vakt et Ekko, som ikke mere vilde tie stille. Under sit
Ægteskab med en fraskilt Hustru havde han havt to Ting
at være stolt af. Han havde været stolt af, at han overfor
sin Stedsøn absolut var traadt i den virkelige Faders Sted,
men i dette Øjeblik følte han overfor dette Barn af første
Ægteskab en Stedfaders naturlige Uvilje. Det var nok, at
den unge Mand havde sagt: „Hun var min Moder, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
