Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun blev din Hustru." Darras havde ogsaa været stolt af,
at han i Ægteskabet med den fraskilte havde grundet et
Samliv, som tilfredsstilled selv de mest religiøse ved den
Sjælens Forening, den gjensidige Troskab og de uafkortede
moralske Følelser, som hersked deri; men nu tilfredsstilled
dette Samliv ikke længer hans Hustru, hun underkjendte
dets Egenskaber, og hun fornegted det trods alt, hvad hun
havde sagt. Gives der en værre Fornegtelse end Samvittig-
hedsnag? Denne viljestærke Mand, som havde virkelig-
gjort den ene efter den anden af sin Ungdoms vanskeligste
ærgjerrige Planer ved Hjælp af Intelligens og Taalmodig-
hed, led ikke bare derved, at hans to kjæreste Idéer var
omstyrtet. Han var fremdeles forelsket i Gabrielle, og om
Alder og Vane end havde dæmpet den ungdommelige Styr-
ke i denne Kjærlighed, var der dog intet, som havde for-
mindsket dens lidenskabelig eksklusive Karakter. Opdagel-
sen af, at denne Kvindesjæl ikke længer helt tilhørte ham,
og at Idéer og Følelser, som var saa intime, saa dybe og
saa stridende med hans egne, var vokset frem hos hende
uden hans Vidende, rysted ham i Oprørslyst og Smerte.
Han følte en Skinsyge, der var ligesaa bitter og gjennem-
trængende, som han vilde have følt den foran Beviset for
en Utroskab af anden Art. Han saa for sig Gabrielle knæ-
lende, saaledes som han havde overrasket hende, dengang
han slæbte Luden med ind i den lille Salon. Tanken paa
dette fyldte ham med en usigelig Bitterhed. Hun fornær-
med ikke udelukkende Ægtemanden. Hun saared ogsaa
hos ham Fanatikeren, den stivsindede Doktrinære, for
hvem Kotholicismen altid havde været den store nationale
Vildfarelse, den ældgamle Gift, som endelig maatte udryd-
des. Han havde sandelig havt Grund nok til at afsky i Skik-
kelse af et Væsen, en Person, denne Religion, som altid
var i Virksomhed og altid færdig til at reise sig mellem
dem, som tror sig fuldstændigst frigjort for den! ... Men
han vilde ikke saaledes lade sig drive ud af sin Lykke, han
vilde ikke uden Kamp afstaa denne Sjæl, som tilhørte ham
og havde været hans Skat i saa mange Aar, til denne falske
Kirke. Han vilde kjæmpe, og han skulde seire. Denne
Tillid, som han for en Stund siden havde paataget sig for at
meddele den til Gabrielle, begyndte tilsidst virkelig at vaag-
ne hos ham selv ved den Energi, hvormed han gjentog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
