- Project Runeberg -  Skilsmisse /
168

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

intelligente Albert? Nei. Dette hendes Søns Giftermaal
skulde ikke finde Sted ... Hun bestræbte sig ogsaa for at
fordoble Sikkerheden herfor hos sig. Men Darras havde
taget meget Feil i sin Beregning. Moderen fandt i denne
Sandsynlighed for Held kun en ny Næring for denne reli-
giøse Glød, hvis Flamme han havde drømt om skulde sluk-
ke. Mellem Scenen med Lucien og Darras’ Bortgang var
der foregaat noget: Hun havde talt til Fader Euvrard —
talt til ham, det vil sige adlydt ham. Pludselig var der op-
staat en Lysning i hendes Horisont i det Øieblik, da den
var paa det mørkeste. Gabrielle husked pludselig Forme-
len: „De kan have Fortjenester ..." Den kloge Oratorie-
broder havde ledsaget dette Ord med et Forbehold, han
havde tilføiet: „I en vis Forstand ..." for saaledes at under-
strege den Forskjel, som den katholske, samtidig saa stren-
ge og saa humane Theologi altid har gjort mellem Naade-
standen, hvis uden Sammenligning høiere Værd den fast-
holder, og den naturlige gode Vilje, som den ikke ønsker
at tage Modet fra. For Fru Darras’ Vedkommende havde
Præsten kort og godt henvist hende til Fortjenesten. Han
havde mindet hende om en Sjæls Ret til at faa, hvad den
begjærer, i Kraft af det store Løfte: „Alt, hvad I beder om
i mit Navn skal I faa ..." Hun havde, som Præsten havde
sagt, Fortjeneste af endelig at have tilstaat sin religiøse
Uro, som hun saa længe havde skjult. At hendes Mand
ikke var bleven mere vred paa hende, og at han saa hur-
tig var vendt tilbage til hende efter det første Udbrud af
Forbauselse og Vrede, var et aabenlyst Tegn paa, at der
var tilstaat hende en Belønning for hendes Opofrelse. Det
var ikke længer saaledes som den foregaaende Dag og som
denne Dags Morgen, da hun endnu intet havde gjort, for
at hendes Bøn skulde fortjene at høres. Nu, da det var
Slut med Efterladenhedsløgnene og Albert kjendte alle
hendes Tanker, vilde hun kunne underkaste sin hele Eksi-
stens under denne Disciplin, som laa i de religiøse Øvel-
ser selv i Skrøbelighed, og som Fader Euvrard havde an-
vist hende. At hun indtraadte i Kirken igjen og med Læng-
sel nærmed sig Sakramenterne, udsletted ganske vist ikke
den Feil, hun saa blindt havde begaat og fortsat med saa
længe uden at maale dens Omfang. Men det var dog i et-
hvert Fald en Smule Kristenliv, noget, hvormed hun igjen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free