- Project Runeberg -  Skilsmisse /
170

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

besvare nogle Breve, som havde ventet altfor længe. Naar
Lyden af hans Pen blev afbrudt, snøred Gabrielles Hjerte
sig sammen. Hun var bange for at faa høre et Ord, som
igjen aabned Diskussionen fra tidligere paa Dagen. Pennen
begyndte at skrive igjen ... Bag den anden Side af Ka-
minen stod en lav Stol, hvor Lucien havde pleiet at sidde
i gamle Dage, da han før sin Militærtjeneste havde pleiet
at tilbringe alle sine Friaftener sammen med dem. Gabrielle
betragted denne Levning fra deres gamle Familielykke med
et Slags Hjemve, som bragte Taarerne til at stige op i hen-
des Øine. I sin Indbildning saa hun sin Søn sammen med
den fæle Skabning, som havde forvendt hans Hjerte. For
at faa et saadant Greb paa den unge Mand maatte denne
Pige have spillet en fin Komedie for ham, som fremdeles
fortsattes. Denne samme Aften, som var saa pinlig for For-
ældrene i sin Ensomhed, tilbragte uden Tvivl hendes Søn
og denne Pige i et intimt Samvær, hvori den hæderlige
Kvinde med Afsky saa en hyklerisk Parodi paa et hjemligt
Samliv. Hun saa Studentinden sidde og arbeide og Lucien
betragte hende med den samme Lidenskab, som havde gjort
et saadant Indtryk paa hans Stedfader, da han overrasked
dem paa Restauranten. Denne Drøm fremtraadte fuldstæn-
dig som en Hallucination, og Moderen begyndte at tvivle
paa det heldige Resultat af sin Mands Skridt, som hun saa
gjerne vilde have troet paa. Hun følte sig fristet til at spør-
ge ham, men hun voved ikke. Hun indskrænked sig til
for at bevare sin Ro og at tænke paa sin lille Jeanne, med
hvem hun iaften igjen havde holdt Aftenbøn. Gud kunde
da virkelig ikke undlade at tilregne hende nogen Fortje-
neste af denne Barnesjæl, som hun havde forsvaret mod
Faderens Vantro. I sit Inderste anraabte hun denne Gud,
hvis Hjælp hendes udmattede Sjæl nu mindre end nogen-
sinde kunde undvære. Hun sagde ganske sagte: „Fader
vor, du som er i Himlene" ,de samme Ord, som fremsagt
med Jeannes varme Stemme atter havde vakt de døde Lev-
ninger af hendes første Fromhed hos hende ... Og Ti-
merne gik, afmærket af Uhrets Pendel, som med sin Larm,
der blandedes med en nu og da forbirullende Vogns Rum-
len, fyldte det store, stille Værelse indtil det Øieblik, da
de tolv Midnatsslag lod sig høre og hun næsten maskin-
mæssig reiste sig for at gaa og lægge sig. Hun lagde sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free