Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
termiddag og alene. Havde han foretaget sig noget? Det
sagde han hende ikke. Om Mandagen var han ude om
Morgenen og om Eftermiddagen. Havde han gjort noget?
Endnu ingenting. Hvor langt var han kommen med den
Plan, som han havde forkyndt med saa megen Sikkerhed?
Var han fremdeles ligesaa sikker paa at kunne hindre sin
Stedsøns Giftermaal? Hvad gjorde han eller hvad gjorde
de Personer, som han havde sendt i Marken? ... Gabrielle
vilde saa inderlig gjerne have vidst det. Men hvad kunde
det nytte at spørge derom? Hun vilde faa Svaret, naar
den Tid kom, og nu var hun sikker paa, at dette Svar vilde
være gunstigt ...
Saadan var hendes aandelige Tilstand, da der Tirsdags
Morgen, det vil sige nøiagtig fire Dage efter Ordskiftet med
Lucien, hændte noget ganske uventet, som pludselig kaldte
hende tilbage til den brutale Virkelighed i hendes Forhold
overfor sin Søn. Med Posten Klokken ni kom der et Brev
til hende med Adresse i en ukjendt Haandskrift og med et
Stempel, som hun skjalv fra øverst til nederst ved at se.
Hun læste deri Navnet paa et af de store Bureauer i Paris,
hvis Indehaver var Hr. de Chambaults Notar, Mounier.
Hendes Sindsbevægelse var saa heftig, at hun havde Møie
med at faa aabnet Konvolutten. Notaren udbad sig kun Til-
ladelse til at indfinde sig samme Dag Klokken halv to for
at tale med Fru Darras om en meget vigtig Sag. Gabrielle
tog ikke et Øieblik feil af den. Hun løb ind i sin Mands
Arbeidsværelse med dette Brev i Haanden. Hun var saa
bleg, at han blev bange, glemte alle sine Sorger fra de sid-
ste Dage og omfavned hende paa en Maade, som kun vid-
ned om hans Kjærlighed.
„Se her! ...“ stønned hun, idet hun klynged sig til ham
og rakte ham Brevet. „Se paa dette! ... Det er Lucien,
det dreier sig om, og hans Giftermaal ... Du har taget
feil, og jeg har gjættet rigtig. Han har henvendt sig om
Samtykke til ....“
Hun standsed. Hr. de Chambaults Navn var det hende
altfor haardt at udtale i dette Øiebliks dybe Forargelse over
det mod hende fornærmelige Skridt, som hendes Søn hav-
de vovet. Det mystiske Haab, som havde holdt hende oppe
de to foregaaende Dage, gik over til en lignende Rædsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
