- Project Runeberg -  Skilsmisse /
178

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ansigt, men han bevared sin forligelige Tone, selv da Dar-
ras svarte ham:
„Jeg troed, at efter Loven var der intet, som udelukkende
personlig angik en gift Kvinde. Men lad os høre, hvad det
angaar.“
„Det angaar en ægteskabelig Forbindelse, som Hr. Lu-
den de Chambault ønsker at indgaa,“ sagde Notaren, „og
hvortil han maa udbede sig Fru Darras’ Samtykke."
„Han har bedt om dette Samtykke," afbrød Darras ham,
„og vi har negtet ham det."
„Det er paa dette Punkt," sagde Hr. Mounier, „at jeg
ser mig nødsaget til at minde om mit Udtryk for et Øieblik
siden. Her har vi et af de meget sjeldne Tilfælde, da Deres
Person ikke paa nogen Maade kan gribe ind, i alle Fald
ikke ifølge Loven ... De maa undskylde mig, naar jeg her
fremhæver et Punkt, som muligens er pinligt. Fru Darras
var fraskilt, da De ægted hende. Nu har Skilsmissen ingen
tilbagevirkende Kraft. Loven kan vel erklære Ægteskabet
for opløst, men Opløsningen er ingen Tilintetgjørelse. Hr.
Lucien de Chambault er Søn af Hr. de Chambault og af
hende, som har været Fru Chambault. Dette bliver hun
igjen for denne Anledning. Da den unge Mand ikke er fem
og tyve Aar gammel, kan han kun gifte sig efter at have
udbedt sig Samtykke dertil hos sine Forældre, hvadenten
de er skilte eller ikke, i Kraft af Lovens Paragraf 148, og
for at svare paa denne Anmodning behøver hans Moder
ingen Autorisation."
„Vel," sagde Darras, „Fru Darras har sagt nei."
„Det vidste jeg," svarte Notaren, „og det er Grunden
til mit Besøg. Jeg ønsker først at minde baade Dem og
Fru Darras om, at dette Afslag fra hendes Side ikke virker
som Forhindring. Den samme Paragraf 148 udtaler sig me-
get tydelig: I Tilfælde af Uenighed mellem Ægtefællerne
er Faderens Vilje den bestemmende."
„Selv om der er faldt Skilsmissedom imod ham?" afbrød
den anden Ægtemand. „Og om Omsorgen for Barnet er
frataget ham? Det er umuligt."
„Selv i dette Tilfælde," svarte Hr. Mounier. „Hvad en-
ten han har eller ikke har Omsorgen for Barnet, vedbliver
Fadermyndigheden uberørt."
„Hvadfornoget?" raabte Darras. „Om Samfundet gjen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free