- Project Runeberg -  Skilsmisse /
187

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fester og andre Fester, omhyggelig indrammede, som om de
snurrige kolorerede Billeder, som ilustrered Listen over de
bebudede Fornøielser, repræsentered interessante Minder.
Engelske Kobberstik, som forestilled Hinderridt, veksled
med nogle store Fotografier, hvoraf det ene var underteg-
net med Navn, og som forestilled skrigende klædte Kvin-
der, hvis Profession ikke var tvivlsom. En Samling Ge-
værer vidned om Jægerens Tilbøieligheder og en anden
ligeoverfor af Spadserstokke om den gamle Sprades. I
en Skaal laa der en Mængde Visitkort. Darras tog ad-
spredt en fire fem Stykker af dem op. Tilfældet vilde, at
han stødte paa en løs Piges Kort. Paa det stod der ganske
familiært skrevet med Blyant: „Til Middag idag.“ Han
vidste godt, at saaledes leved Chambault. Men alligevel
gjorde dette Vidnesbyrd om en lidet fin, men dog mindre
stødende Levevis ham melankolsk, uden at han dog fik
Anledning til at overgive sig til denne Stemning, da Kam-
mertjeneren kom tilbage med et afslaaende Svar:
„Hr. Greven vilde gjerne have modtaget Dem, men han
er daarligere nu, og den Person, som Lægerne har anbragt
hos ham, satte sig absolut derimod.“
„Kan jeg da ikke træffe Hr. de Chambaults Søn?“ sag-
de Darras, som vilde vide, om Lucien havde noget med
dette Afslag at gjøre.
„Han er gaat ud for en Time siden for at søge en be-
rømt Læge, som man vil raadføre sig med. Han kommer
ganske snart igjen ...“
„Men den Person, som de nævnte, og som pleier den
syge,“ sagde Darras ... „Giv hende mit Kort og spørg hen-
de, om hun vil modtage mig et Øieblik ...“
En Mistanke gik gjennem hans Hoved. Kammertjene-
rens Ord havde bragt ham til at gjætte, at her var Tale om
en Kvinde. Hvorfor havde ikke denne Mand ligefrem sagt
Sygevogteren ? Darras var straks kommen til at tænke paa
en hvilkensomhelst af disse Skabninger, hvis Visitkort paa
Skaalen og Portræter paa Væggene i dette Forværelse vid-
ned om en intim Forbindelse med Husets Herre. Nei,
Lucien vilde ikke have taalt, at nogen saadan var tilstede.
Han havde tilbragt Natten der. Han var gaat ud for at
søge en berømt Læge. Det var altsaa ham, som havde
overtaget Ordningen af Forholdene i Huset, hvilket jo for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free