- Project Runeberg -  Skilsmisse /
194

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er Aarsag dertil. Om jeg gik, vilde han bare have endnu
mere imod Eder, fordi I har berøvet ham det eneste Hjerte,
som helt ud var hans. Thi det er helt ud hans, udelt og
absolut. Hans Familie det bliver mig, og han bliver min
Familie. Vi vil være nok for hinanden. Det var de Ord,
han sagde til mig, da han kom tilbage efter af Dem at have
hørt alt det, som jeg havde villet skjule for ham. Jeg havde
villet det for hans Skyld, alene for hans Skyld .... Jeg havde
Uret ... Jeg havde ikke vidst, hvor meget han elsked mig,
førend fra dette Øieblik af ... Lad ham faa leve sit Liv,
Hr. Darras ... Jeg vil gaa saa vidt som til at sige: Det
skylder De ham. Er De sikker paa, at De ikke har indrettet
Deres eget Liv paa hans Bekostning?" ..."
Hun havde knapt udtalt disse Ord, der var saa haarde
for ham, som hørte paa dem, før en Hændelse, som hver-
ken den ene eller den anden af dem havde ventet, gav
disse altfor rigtige Anskuelser en eiendommelig Forklaring.
Hvert af hendes Ord havde hos Darras saaret en levende
Streng, men ved hvert af dem havde ogsaa en Stemme hos
ham svaret: „Det er sandt." Og den Anklagede stod med
en Gang der som Anklagerinde. Han vilde imidlertid svare
hende og det ikke mindre voldsomt, end han forleden Dag
havde svaret sin Stedsøn, da denne under en anden Form
ogsaa havde angrebet hans Stilling som en fraskilt Kones
Mand. Men en Ringning, hvis Styrke og Heftighed røbed
den Ankomnes nervøse Utaalmodighed, stansed Ordene
paa hans Læber.
„Det er Luden ..." sagde Berthe og folded Hænderne
med en ængstelig Bevægelse, som stod i Modsætning til
hendes Kjækhed for et Øieblik siden; det var, som om hun
ikke længer havde sin Energi i Behold, siden hun ikke
længer var alene om Spillet. „Jeg beder Dem, vis Dem
ikke ... Tænk paa, hvorhenne De er ..."
„Det er ham, som bør tænke paa, hvor han er," svarte
Stedfaderen. „Jeg behøver ikke at skjule dette Besøg. Som
han opfører sig, vil jeg opføre mig ..."
Studentindens Anelse havde været rigtig. Ludens Stem-
me lod sig høre ude i Forværelset. Han udspurgte Tjene-
ren, som aabned Døren til Salonen for ham. Han saa den
Mand, som han saa længe havde kaldt sin Fader, og hen-
de, som han kaldte sin Forlovede, begge med Øine, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free