- Project Runeberg -  Skilsmisse /
195

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

endnu gnistred, og med Ansigter, som endnu var i Oprør
efter denne hurtige og tragiske Samtale. Han antyded en
Overraskelse, som efter den Samtale, der havde fremkaldt
hans Bortgang fra sin Moders Hus, kunde have gaat over
til et rasende Angreb. Men nu saa han bare saavidt paa
den Mand, som havde fornærmet hans Veninde, og som
havde vovet at forfølge hende og ham endog her. Den
Ængstelse, som fortæred ham, var stærkere end hans Nag.
Han gik lige hen til Berthe, og som om han ikke havde
lagt Mærke til Darras, spurgte han:
„Naa? Hvorledes er den sidste Time forløben? Har han
havt en ny Krise ?“
„Nei,“ svarte hun. „Han er meget daarlig, men han er
ved sin fulde Bevidsthed.“
„Louvet kommer efter mig,“ sagde den unge Mand, „jeg
traf ham i hans Kontortid. Den vil straks være slut. Jeg
har varslet en anden Doktor. De er her inden tyve Minut-
ter ... Har De givet ham Morfinindsprøitningen?“
„Ja,“ svarte Berthe, „og jeg har sat Kopper paa ham.
Hvad mener Louvet? Har De forklaret Tilfældet for ham
saaledes, som jeg sagde?“
„Ord for Ord. Han tror, at den kommende Nat vil
blive meget kritisk, men naturligvis kan han ikke udtale
sig uden at have seet ... Jeg gaar ind til den syge ... Er
han alene ?“
„Han har været det i ti Minutter ... Nu kommer jeg
ogsaa ...“
Luden gik ud af Salonen, uden at henvende et Ord til
Darras og ikke engang et Blik. Berthe fulgte efter, men
først havde hun sagt med dæmpet Stemme: „Aa ... Gaa
herfra, min Herre!“ I hendes Ord kunde mærkes en Rest
af den Rædsel, som var kommen over hende ved at tænke
paa dette uventede Møde mellem de to Mænd. Der var
dog imidlertid ikke hændt noget. Hvorfor? Fordi Lucien
i dette Øieblik, som hun havde sagt, var gal af Uro. Hans
virkelige Fader var den eneste, som eksistered for ham.
Han, som havde opdraget ham, og hvis Navn hans Moder
bar, havde intet at betyde. Det havde været nok, at Søn-
nen stod foran den virkelige Faders Dødsfare, for at Blo-
dets Røst skulde vaagne hos ham som den eneste, den suve-
ræne og den almægtige. Han var vendt tilbage til Cham-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free