- Project Runeberg -  Skilsmisse /
198

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun havde levet i nogle Aar — fem Aar, næsten Halvparten
saa længe, som hendes nuværende Ægteskab havde varet,
— havde vakt i hendes Erindring Billeder, som gjorde
ham levende igjen? Darras gyste ved Tanken derpaa uden
at ane, at de Følelser, som raaded hos denne Kvinde, som
for Fremtiden var viet til en uhelbredelig Hjemve efter de
religiøse Ting, var af en rent anden Art. Men han vilde
ikke have afskyet dem mindre. Ved denne Underretning
om, at et Liv, som var henslæbt i de værste Udskeielser,
stod i Begreb med at slukne, havde Tanken paa det andet
Liv straks frembudt sig for Gabrielle. Denne Dom efter
Døden, som hun frygted saa meget for sit eget Vedkom-
mende, efter at hun igjen havde begyndt at tro, den skulde
denne nedværdigede Sjæl fremstilles for og under hvilke
Omstændigheder? Hun saa tydelig for sig den Døendes
Værelse, og hun saa ham ligge der og vride sig under sine
Smerter, og hendes Søn var hos ham og Berthe Planat og
en Læge — men ingen Præst! Hvem tænkte paa at hente
en Præst ? Ikke Lucien, som ikke troed; ikke denne Stu-
dentinde, hvis sædelige Forhold tilstrækkelig røbed, at hun
ingen Tro havde. Ikke Lægen. De havde naturligvis valgt
en, der næred samme Overbevisning som de selv. Ikke den
syge. Den Smule Religion, som hanengang kunde have havt,
var sikkerlig afslidt under hans sørgelige Liv. Der var ikke
længer nogen nær Slægtning til at gjøre ham den Tjeneste at
forsikre ham om den Tilgivelse, som Guds Godhed har til-
overs selv for den, som angrer i det sidste Minut. Ingen nær
Slægtning?... og hunselv da?... Den Sætning, som hun hav-
de vovet at sige til Darras dengang, da hendes Hemmelighed
havde undsluppet hende, var ikke et Udbrud af en forbi-
gaaende Eksaltation. For denne Gud, hvis frygtelige Ret-
færdighed der ikke var nogen til at minde den døende om,
var hun fremdeles denne ulykkeliges Hustru. Hvis der
paalaa nogen den Pligt at skaffe denne Mand Sakramen-
ternes Naade, saa var det hende. — Ja, men hun bar en
andens Navn ... Hun leved sammen med en anden ...
Hun var efter Loven en andens Hustru ... Hun elsked en
anden ... Hun havde seet paa denne anden med en Bøn
paa sine Læber om, at han vilde lade hende begive sig
derhen, hvorfra han kom. Men hun havde følt sig ude af
Stand til at forme denne Bøn og især til at tilstaa Grundene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free