- Project Runeberg -  Skilsmisse /
199

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede - IX. Et Farvel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til den ... Hun havde tiet stille ... Imidlertid gik Timerne.
Aftenen var fulgt paa Eftermiddagen og Natten paa Afte-
nen ... Albert og hun var igjen alene sammen i Arbeids-
værelset, hvor de havde tilbragt saa tause Aftenstunder i
den sidste Uge. Denne Aften forløb paa lignende Maade,
uden at han saa op fra et Arbeide, som han syntes for-
dybet i. Hun syed Sting paa Sting paa det paabegyndte
Broderi ... Var der endnu Tid til at tale? ... Nogle Timer?
... Darras havde sagt „nogle Timer“, og hvor mange var
der ikke allerede gaat! ... Klokken havde slaat tolv ...
Det var unyttigt at tale iaften. Men imorgen tidlig vilde hun
straks tale, og hvis hun ikke havde Styrke til det, vilde
hun gaa ud uden at have talt. Hun vilde gaa og søge
Fader Euvrard. Hun vilde bringe ham med sig til Place
Frangais I ... Efter denne Beslutning og i dette Haab lagde
hun sig for den følgende Morgen at vækkes ved følgende
Billet fra sin Søn: „Mama, min Fader er død inat. Jeg
trænger til at faa se dig og tale med dig. Han har bedt
mig gjøre det. Ifølge hans Bestemmelse vil hans Begravelse
finde Sted i Familiegravstedet i Villefranche i Aveyron.
Naar jeg kommer tilbage, vil jeg bede dig modtage mig.
Jeg er meget ulykkelig, og jeg elsker dig.“ Og ligesom i
sin Barndom havde han undertegnet sig: „Din Lille.“
„Aa!“ sukked hun, „om jeg havde talt igaar! Om jeg
var gaat derhen! Nu er det forsent! ... Jeg kunde have
frelst ham. Jeg har ikke gjort det ... Nu er jeg fortabt.
Han var min Mand, og jeg var hans Hustru. Jeg var det
fremdeles ... Jeg har forsyndet mig altfor meget! ...“
IX
ET FARVEL
Lidelserne ved disse Selvbebreidelser skulde i alle Fald
ikke ramme denne Sjæl, der havde havt saa mange andre
Prøvelser at gjennemgaa; og enhver af disse havde fore-
kommet hende at være en ligefrem Følge af hendes Livs
store Feil og havde fordoblet hendes Tro. Hun havde af
Instinkt fulgt det Raad, som er givet af en af Kirkefædrene,
n ^-•J V rst...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free