Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligning bare skulde være mulig. Hvor hun længtes efter,
at den ikke ikke længer skulde være mulig! ... Vel en Snes
Gange i Løbet af denne Uge havde hun været fristet til
igjen at gaa til Fader Euvrard, sikker paa, at den gamle
Prest vilde give hende Ordre til straks ifølge Loven at
gjøre sin Mand det Spørgsmaal, som skulde bestemme
ham til at blive hendes Ægtemand efter Kirkens Skik. Vel
et Snes Gange forkasted hun denne Tanke paa et Besøg,
som hun enten maatte fortie for Darras, og det vilde hun
ikke kunne tilgive sig selv, eller ogsaa sige til ham, og da
vilde han ikke tilgive hende, at hun paany havde stillet en
tredje Person mellem dem. Og hun vented, og hendes Ven-
ten blev endnu mere feberagtig derved, at hun ingenting
hørte fra sin Søn siden den elskværdige Billet, hvori han
havde meddelt hende sin Faders Død. At han maatte for-
længe sit Ophold i Aveyron, hvor han fra nu af havde be-
tydelige Interesser at varetage, det kunde hun forstaa. Men
hvad var det, som foregik, siden han saa langt borte fra
hende ikke følte Trang til at nærme sig hende med nogle
Ord? Fra Posten om Morgenen til Posten om Aftenen
vented hun paa et Brev, som skulde melde hende en
snarlig Tilbagekomst eller i alle Fald forklare hende dette
Fravær. Posten bragte ingenting, og hun fortabte sig i Gis-
ninger, som tildels var meningsløse: Han var bleven plud-
selig syg, og det vilde man skjule for hende, eller han havde
giftet sig med Frøken Planat, takket være Uvidenhed eller
Medskyldighed hos en Borgermester paa Landet ... Hvad
vidste hun? ... Hun blev igjen ræd for en endnu frygte-
ligere Straf for den Maade, hvorpaa hun havde levet i et
langvarigt intimt Forhold til en Mand, som Verden og hun
selv kaldte hendes Ægtemand, men som ikke var det! ...
Hun skjalv og fatted ganske bestemt det Forsæt at ville
tale til Albert samme Dag, som Luden vendte tilbage. Den-
ne Beslutning gjorde hun tilsidst til et religiøst Løfte, og
hun gik i Kirken Saint Sulpice for at love Gud, at hun
skulde have Mod til det. Hendes oprigtige Beslutning var
saa afgjort, at da hun endelig fik det saa efterlængtede
Brev fra den unge Mand, hvori han meddelte hende, at han
vilde komme til Paris og besøge hende den følgende Dag,
var hun nær ved at faa ondt. Forfaldsterminen var korn-
men, og det faldt hende ikke et Sekund ind at overskride
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
