Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de været saa bitre, at det gjorde ham ondt at dvæle længer
ved dem. Hans Advarsel svarte altfor godt til visse Tan-
ker, som var dukket op hos Gabrielle i Anledning af hen-
des Søns Taushed i disse otte Dage. Hun gjorde intet For-
søg paa at aftvinge sin Mand Forklaringer, som vilde have
kostet ham altfor meget, og hvoraf hun intet vilde lære.
Da Lucien fire og tyve Timer efter traadte ind i den lille
Salon, hvor der i den foregaaende Uge var udvekslet saa
frygtelige Ord mellem de tre, forstod hun allerede ved det
første Øiekast, at hendes Mand ikke havde taget feil. Hun
havde foran sig et Menneske, som hun slet ikke kjendte.
Dette, at han havde været tilstede under sin Faders sidste
Dage, at han derefter havde besøgt denne Afkrog ude i
Provinsen, hvorfra deres Slægt var fremgaat, og at han
havde levet en hel Uge sammen med Slægtninger og i
Mindet om den afdøde, havde hos den unge Mand vakt
Tanker og Følelser, der var meget forskjellige baade fra
dem, han havde næret tidligere, og fra dem, som var kom-
met til Udbrud i dette Værelse. Gabrielle stod overfor den
haardeste Prøvelse, som kan ramme en fraskilt og paany
gift Kvinde: Hendes Barn havde ophørt at give hende
fuldstændig og absolut Ret. Dette næsten instinktmæssige
Tegn, som endnu havde været at finde i den Billet, han
havde skrevet til hende for at underrette hende om Kata-
strofen, denne kjærtegnende Tilnærmelse til hende under
Smerten var der ikke længer noget af. Han var ikke længer
hendes „Lille“. Kanske mod sin egen Vilje var han hendes
Dommer. Hun læste dette paa hans afmagrede Ansigt, i
hans skinnende Øine og paa hans skjælvende Mund, end-
nu før han havde sagt noget, og med en Gang var dette
Spørgsmaal om Giftermaalet med Berthe Planat, som hun
havde været saa urolig for, stillet i anden Række. For-
skjellen mellem deres forrige Møde, der havde været saa
smertefuldt og dog saa ømt, og Mødet idag betegnedes til-
strækkelig ved den lille, men betydningsfulde Omstændig-
hed, at hverken han eller hun skyndte sig mod hinanden
ligesom dengang. Det var knapt saavidt, at hun reiste sig
fra Lænestolen, hvor hun sad og arbeided, for at kysse
ham med et langvarigt og taust Kys. Hun vilde ikke have
havt Kræfter til at gaa hen til ham, saa bange var hun for
den Forandring af den unge Mands Hjerte, som Darras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
