Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde varslet om, og med en Gang var der ogsaa en an-
den liden, men endnu mere betydningsfuld Omstændighed,
som forøged hendes Uro, nemlig Modsætningen mellem
den Sørgedragt, som Lucien bar, og hendes Toilette. Hun
havde dog valgt en næsten helt mørk Dragt, da hun med
sin fine kvindelige Følsomhed havde forudseet denne Mod-
sætning. Men af Frygt for, at Albert skulde blive stødt,
havde hun ikke vovet at klæde sig helt i sort. Lucien følte
ogsaa en Gysen ved dette synlige Symbol paa Skilsmissen,
som vedblev at fjerne hans Tanker og hans Moder mere
fra hinanden end selve Døden, og det var med en sørg-
modig Stemme, han svarte, da hun kjærlig havde spurgt
ham:
„Nu er du vel dygtig rystet og medtaget, mit stakkels
Barn?...“
„Ja, Mama, mere end jeg kan beskrive det for dig.“
„Men du kan sige mig det ..." sagde hun. „Jeg kan høre
alt ... Døden sletter mange Ting, ser du, og i det Øieblik
da du har en Sorg og især denne, kan du være sikker paa,
at jeg tager min Del i den.“
„Jeg ved det,“ sagde han, „men at tale om alt dette selv
med dig vilde gjøre mig ondt ... Han var min Fader, og
hvilken Uret han end har havt overfor dig og overfor mig
ogsaa, saa følte jeg, da jeg saa ham dø, at jeg paa Bunden
af mit Hjerte næred en Ømhed for ham, som jeg ikke
havde havt Anelse om ... Han døde meget fredelig. Han
havde havt nogle uhyggelige Kriser af Vildelse. Men det
gik over. Han ønsked hentet en Præst. Jeg troed at burde
rette mig efter hans Ønske. Efter at Presten var gaat, var
han endnu ved Bevidsthed en halv Times Tid og talte med
mig. Derefter kom der et Slags følelsløs Sløvhed over ham,
og han gik bort uden at give nye Tegn til Lidelse. Man
gav ham Æterindsprøitninger, men han følte dem ikke en-
gang ... Det var under den sidste Samtale, at han gav mig
et Bud med til dig, saaledes som det er nævnt i min Billet.
Han vilde , at jeg skulde bede dig fra ham om Forladelse,
fordi han ikke havde været det for dig, som han burde
have været. Han kunde begaa mange Feil, Mama. Men
jeg sværger dig til, han var ingen ond Mand. Tilgiver du
ham? Sig mig, at du tilgiver ham. Jeg har Trang til, at du
skal sige det ...“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
