- Project Runeberg -  Skilsmisse /
215

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vel, han havde givet mig det under fuldt Kjendskab til
Sagen. Jeg havde intet skjult for ham, jeg gjentager det,
intet angaaende de Forhold, hvorunder Frøken Planat be-
finder sig. Han var syg, det er sandt, og han følte, at
hans Endeligt nærmed sig, men han var fuldstændig aands-
frisk. Han vilde vise mig, at han holdt af mig, ved ikke
at sætte sig imod en Forbindelse, som han forstod var mit
lidenskabeligste Ønske, og som vil være til min Lykke.
Hvis han havde levet i fjorten Dage til, vilde dette Gifter-
maal have fundet Sted. Hans Bortgang annullerer hans
Samtykke efter Loven. Det er nu alene af dig, det af-
hænger, om jeg skal faa Tilladelse til Giftermaalet.
Vil du bekræfte eller ikke bekræfte den sidste Vilje, som
min Fader har lagt for Dagen med Hensyn til mig?“
„Jeg kan ikke gaa ind paa, at Spørgsmaalet reises i disse
Udtryk, “ sagde Moderen hurtig. Hendes Hjerte banked
helt op i Halsen, idet hun talte, i den Grad havde hendes
Søns sidste Spørgsmaal berørt et aabent Saar hos hende.
— „Da du for et Øieblik siden talte om Tilgivelse, tror
jeg, at jeg svarte dig, som jeg burde, og helt oprigtig. For-
lang ikke, at jeg skal gaa videre og rette mig efter en Vilje,
som for mig aldrig har været legitim ... Du ser, at jeg
havde Ret, da jeg bad dig ikke komme ind paa dette.
Du tvinger mig til at sige Ord, som jeg saa gjerne vilde
ladt være at sige. Dette Skridt, som du har nævnt, har
gjort mig saa ulykkelig, og jeg har grædt saa meget der-
over, at du ikke ved det ... Du siger, at du har ikke gjort
det mod mig? Men jeg kan heller ikke gaa med paa, at
du skiller mig fra Albert, fra min Mand, denne udmærkede
Mand, som du saa længe har kaldt Fader, og som har for-
tjent det ved sin Kjærlighed til dig og fremdeles fortjener
det. I vor Kjærlighed til dig udgjør vi kun et .... Endnu
igaar, da dit Brev kom, vil du vide, hvad der da laa ham
paa Sinde? En eneste Ting, nemlig at denne grusomme
Misforstaaelse melem os tre kunde tage Slut. „Forsøg bare
at faa ordnet det saa, at Luden ikke gaar herfra for ikke
at komme tilbage," det var hans egne Ord ... Og om du
vidste, hvorledes han har benyttet Anledningen til at tale
din Sag ... Det er kanske urigtigt, men jeg vil have sagt
dig alt ... Han har seet denne Person, som du vil gifte
dig med, jeg behøver vel ikke at nævne, under hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free