- Project Runeberg -  Skilsmisse /
216

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Omstændigheder det var. Han havde begivet sig til Place
Frangois I, fordi han dengang troed, at du var et Offer
for en Intrigemagerske. Han vilde tale, du skjønner til
hvem, og du forstaar, hvorfor ... Var ikke hans Nær-
værelse i Huset derborte og af denne Grund nok til at vise
dig, hvad du er for ham? ... Han har aldrig bragt et større
Offer for dig. Han vilde frelse dig for enhver Pris. Tilfæl-
det førte med sig, at den unge Pige og han kom til at for-
klare sig for hinanden. Hun gjorde et ganske andet Ind-
tryk paa ham, end han havde ventet. Jeg vilde lyve, hvis
jeg sagde, at han helt har forandret Mening om hende.
Han siger imidlertid, at vi kanske har dømt hende noget
raskt. Du maa jo tilstaa, at vi har meget naturlige Grunde
til at frygte hende ... Men hvis vi blev overbevist om, at
hun virkelig er saaledes, som du ser hende, hvis vi havde
Sikkerhed for, at hun vilde blive dig en god Hustru, kunde
ogsaa jeg en Dag forandre min Tænkemaade. Dette faar
dog afhænge af Tiden. Jeg beder dig derfor om at faa Tid,
før jeg giver dig et afgjørende Svar, og det er ikke mere
end rigtigt at indrømme mig det ...“
Hun havde udtalt disse Sætninger, hvori hendes liden-
skabelige Lyst til at forsvare sin anden Mand mod den af-
dødes Søn traadte saa naivt frem for Dagen, idet hun i
Ludens Øine søgte noget, som kunde tyde paa Tilbøielig-
hed til at vente, men ikke fandt det. Den unge Mands Øine
var tvertimod blevet mørkere og ligesom forhærdet. Han
svarte først ingenting. Han havde reist sig og gav sig til at
gaa frem og tilbage i Værelset. Puldselig standsed han foran
hende, og med korte, hastige, bitre Ord sagde han:
„Tid? Hvad skal det være godt for? ... Der er Ting,
som Tiden ikke kan forandre. Tiden kan ikke gjøre om
igjen, at Hr. Darras har fornærmet min Forlovede og mig
med hende her paa dette Sted og paa en Maade, som han
ikke længer kan rette paa. Tiden kan ikke udslette, at han
har brugt sine Rettigheder over dig paa Bekostning af mine
Rettigheder, og at jeg har maattet gaa herfra, og at du har
ladt mig gaa, mig, din Søn, fordi du i dette Hus ikke be-
finder dig i dit eget Hjem ... Ja. Alt bør siges, det er min
Mening. Hvor skal jeg tilbringe den Tid, som du beder
mig om? Hvor skal mit Hjem, mit Tilhold være? ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free