- Project Runeberg -  Skilsmisse /
217

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hos Eder? ... Nu? ... Det kunde jeg aldrig gaa ind
paa ...“
„Lucien," raabte hun, idet ogsaa hun reiste sig og greb
hans Hænder, „nu siger du ikke, hvad du mener ... Det
er ikke muligt, at du kan føle slig ... Det er ikke sandt?...“
„Det er kun altfor sandt,“ svarte han.
„Altfor sandt?“ gjentog hun. „Nei ... Det er Naget, som
fører dig vild. Det gjør dig altfor haard, altfor utaknem-
melig ... Glem disse to frygtelige Uger. Husk paa For-
tiden. Kan du ikke længer bo hos os? Det er alt for utak-
nemmeligt ... Har du da ikke været lykkelig her?"
„Jo, jeg har været lykkelig her,“ svarte han.
„Er du ikke blevet elsket? Vov at benægte det.“
„Jeg er blevet elsket."
„Har ikke min Mand været den bedste Ven for dig
gjennem Aarene?"
„Det har han været."
„Hvorledes har du da kunnet udtale disse skrækkelige
Ord?"
„De er ikke skrækkelige, Mama, men jeg siger dig end-
nu en Gang, de er sande! ... Det er ikke om Fortiden, der
er Tale, det er om Nutiden og Fremtiden. Denne Opfat-
ning, at jeg er tilovers her, har begyndt at vokse hos mig
for meget længe siden ... Først var det Skinsyge. Aa, hvor
jeg bestræbte mig for at skjule den for dig! Det var ikke
din Feil, at jeg led derved, at du ikke var mere for mig.
Det gjaldt rene Ubetydeligheder. Skal jeg nævne et Eks-
empel? Du fik aldrig et Brev fra mig uden at vise det
til ham. Medens jeg var Soldat, var jeg saa fortvilet over
denne Elendighed! ... Saa kom der mange Ubehagelig-
heder. Det var heller ikke hans Skyld. Jeg kaldte din Mand
min Fader. Han behandled mig som en Søn, med denne
Autoritet, som strækker sig til Livets mindste Enkeltheder.
Jeg blev saa irriteret over det! ... Og saa kom hans store
Uretfærdighed mod min Forlovede og min Skuffelse med
Hensyn til hans Karakter. Jeg har lidt altfor meget til, at
du skulde give ham Ret mod mig i et Forhold, hvor jeg
ikke agted ham ... Endelig og især har der været disse
faa Dage, som jeg har tilbragt hos min virkelige Fader
fra det Øieblik af, da jeg gik til ham og næsten var skam-
fuld over at gjøre det ... De Følelser, som jeg har mærket,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free