Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vi alle tre har havt et saa levende og uomtvisteligt Be-
vis for her paa dette Sted? . . . Ved ikke min Stedfader,
hvad jeg tænker? Jo, Mama, han ved det, og du ved, at han
ved det . . . Nu i dette Minut, medens vi taler sammen, sid-
der han derinde i sit Kabinet, og han kommer ikke herind!
... Af hvilken anden Grund end den, at der ikke længer er
Plads for os begge hos dig? Og du selv føler det ogsaa saa
godt, at du ikke kalder ham herind, at du ikke vil faa istand
en Forklaring mellem os i din Nærværelse. Du forstaar alt-
for godt, at den er unyttig og vilde være altfor farlig ..
„Den er nødvendig,“ svarte Gabrielle, „og jeg vil faa den
istand. “
Med bestemte Skridt gik hun hen til Døren, som førte fra
den lille Salon til Bibliotheket. Hendes Haand løfted Por-
tieren for at gribe Dørvrideren, men hun aabned ikke Dø-
ren. Et Sekund blev hun staaende saaledes, rystet af en saa-
dan Skjælven, at hun maatte støtte sig til Dørkarmen. Hen-
des Haand faldt ned igjen, uden at hun havde aabnet Dø-
ren. Hun forlod den igjen, gik tilbage til sin Søn og sagde
til ham:
„Du har Ret . . . Jeg er bange .. . Men forstaar du da
ikke, ulykkelige Barn, at jeg elsker Eder begge, dig ligesaa
meget som ham og ham ligesaa meget som dig .. . Det er
derfor, jeg ikke kunde udholde at se Eder igjen staa lige-
overfor hinanden. Min Søn! Min Søn! Jeg har muligvis
megen Skyld overfor dig, fordi jeg har søgt Skilsmisse og
har giftet mig igjen. Men jeg sværger dig til, at jeg i dette
Øjeblik lider under en altfor stræng Straf derfor. “
„Du?“ raabte den unge Mand, „er du skyldig overfor
mig. . .? Du, kjære Mama . . .? Det maa du ikke sige, det
beder jeg dig om, og du maa ikke tænke det! .. .“ — Han
havde faat hende til at sætte sig i en Lænestol og havde lagt
sig paa Knæ foran hende og kyssed hendes Hænder, dybt
bevæget ved dette Martyrskrig, som blev rettet mod ham.
— „Det er mig, som er skyldig, det er mig, som fortjener at
straffes, fordi jeg har kunnet give dig Indtryk af, at jeg hav-
de noget at bebreide dig og at klage over! . . . Jeg kom jo
hid for at trøste dig og vise dig, hvorledes jeg tilbad dig og
elsked dig . . . Jeg vilde faa dig til at forstaa, at selv naar
jeg forlod dette Hus, vilde jeg altid, altid bevare den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
