Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg er fri. Gud, som har straffet os saa haardt, giver os nu
en Anledning til at gjøre vor Feil god igjen. Vi kan vende
tilbage til ham og gifte os kirkelig . . . Sig, at du samtykker
deri, min Albert, at du vil gjøre mig til din Hustru overfor
Kirken .. . Sig mig det! Hvis ikke, kan jeg ikke leve læn-
ger. Jeg vil blive altfor bange for at miste Jeanne ogsaa, jeg
ved ikke hvorledes. Men jeg vil blive bange . . . Det er i
hendes Navn, i vor Datters Navn, jeg bønfalder dig om
dette. “
„Jeg vented denne Bøn,“ svarte Darras. En yderlig Sørg-
modighed havde udbredt sig over hans Ansigt; det var den-
ne beseirede Melankoli, som man føler ved et elsket Væ-
sens Leie, naar dette under sin Rekonvalescens har faat et
Tilbagefald af den Sygdom, som har været nær ved at seire,
men som man troed var overvunden. „Jeg vented den,“
gjentog han, „og jeg tager dig den ikke ilde op. Du har
lidt saa meget. Derfor maa det desto mere undskyldes, at
du ikke ser vort Liv under en nøiagtig Synsvinkel. Jeg vil
ikke længer forsøge at paavise noget for dig. Du møder
med din Forudindtagenhed der, hvor jeg simpelthen an-
vender den mest almindelige sunde Fornuft. Hvis du kold-
blodig vilde tænke dig om i fem Minutter, vilde du være den
første til at erkjende, at vor Historie med Lucien kun er en
Række af meget almindelige Begivenheder, saaledes som de
forekommer hver Dag mellem en Søn paa tre og tyve Aar
og hans Forældre, selv i de mest katholske Familier .. .
Derimod vented jeg ikke, at du skulde gjøre denne Bøn i
vor Datters Navn. Har du da ikke forstaat, hvilken Betyd-
ning et kirkeligt Giftermaal mellem os, hendes Forældre,
nu vilde have for dette Barn? Da du i forrige Uge sagde
til mig i en eksalteret Krise, at vi ikke var gifte, kunde du
mærke, hvorledes jeg gjorde Oprør derimod. Det var ikke
paa mig alene, jeg tænkte, da jeg protestered mod denne
Gudsbespottelse, det var paa Jeanne. Det er hende, jeg atter
tænker paa i dette Øjeblik. At gifte os i Kirken nu, efterat
vi som borgerlig gifte har været sammen i saa mange Aar,
det vilde være at erklære, at det borgerlige Ægteskab i vore
Øjne i Virkeligheden ikke er noget Ægteskab, og at vort
Barn følgelig er uægte født. Dette maa du tilstaa, at du ikke
har tænkt paa . . . “
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
