- Project Runeberg -  Skilsmisse /
232

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

åt have givet hende denne Tro? . . svarte han. „Vogt
dig! Væk ikke hos mig denne Tanke, som har dukket saa
ofte op hos mig, at der ikke kan gives noget gyldigt Løfte i
Strid med Sandheden, og at jeg derfor aldrig burde have lo-
vet, hvad jeg har lovet . . . Men nei! . . . Jeg har givet et
Løfte, og jeg vil holde det. Paa Betingelse af, at du ogsaa
holder, hvad du har lovet. Jeg vil aldrig mere høre Tale
om kirkelig Vielse, aldrig, forstaar du. Saadan, som jeg var,
da du ægted mig, saadan vedbliver jeg at være; hvis du
overholder din Forpligtelse, vil jeg overholde min; hvis du
nogensinde bryder den, hvis du iværksætter denne Plan om
at gaa din Vei, vil jeg handle, som jeg har sagt.“
„Selv lige foran hendes første Altergang?“
„Den skal ikke finde Sted, det er Sagen,“ svarte han i en
endnu haardere Tone, „og det vil være saa meget bedre!
.. . Men endnu en Gang, lad os slutte med dette.“ — Han
saa paa sit Uhr og sagde: — „Klokken er et Kvart over to,
man venter mig paa mit Kontor. Naar jeg kommer hjem,
haaber jeg at finde dig mere fornuftig. Farvel . . .“
Kanske for første Gang, medens de havde været i dette
Hus, gik han uden at kysse sin Hustru paa Panden og uden
engang at se paa hende. Han gik i en vred Stemning, hvor-
under hans Lidelser fra de sidste Dage ligesom havde faat
Udladning, han havde brugt altfor voldsomme Ord, som
han dog ikke angred. Han gik fra den lille Salon ind i sit
eget Værelse for at hente sin Overfrakke og sin Hat. Han
opholdt sig der nogle Øjeblikke mere end nødvendigt i
Haab om, at Gabrielle, naar hun vidste, at han var der,
skulde føle Trang til igjen at nærme sig ham og komme for
at bede ham om, at han ikke maatte forlade hende saaledes.
Hun kom ikke. Da følte han hos sig selv en brændende
Lyst til at vende tilbage til hende. Men han gav ikke efter
for den. Mindet om visse Udraab, som var kommet fra den
ulykkelige Kvinde i hendes eksalterede Stemning, lukked
straks hans Hjerte igjen, for Eksempel disse Ord om deres
Datter: „Vi havde ingen Ret til at faa hende . . . “ Og om
deres Samliv: „Jeg er ikke din Hustru. Jeg er det ikke . . .“
Han sagde til sig selv: „Hvis jeg ikke gjør Modstand nu,
hvor gaar vi saa hen? Hun maa paa min Misfornøielse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free