- Project Runeberg -  Skilsmisse /
234

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vrard, med en Længsel efter den Lykke, som endnu var
mulig, men dog saa tvivlsom! Fordybet i sin ængstelige For-
ventning om den Modtagelse, han vilde faa hos hende, lagde
han ikke Mærke til det eiendommelige Blik hos Tjeneren,
som lukked op for ham. Han gik op paa sit Værelse; da
hans Hustru ikke kom, saaledes som hun havde pleiet i de-
res gode Dage, for at spørge ham, om der var noget, han
behøved, vilde han komme hende i Forkjøbet og vise hende,
at han ikke længer var vred paa hende. Han gik ind i den
lille Salon, hvor hun pleied at holde til. Hun var ikke der
. . . Han banked paa Døren til Soveværelset. Hun var hel-
ler ikke der. Vented hun paa ham i hans Arbeidsværelse?
Nei. Dette Værelse var ogsaa tomt . . . Gabrielle maatte
uden Tvivl være hos sin Datter i Skoleværelset. Darras gik
op Trappen til tredje Etage i en Forudfølelse, som gik over
til virke ig Angst, da han saa, at dette Skoleværelse var
tomt og ligeledes det Værelse, hvor den lille pleied at sove,
og Lærerindens Værelse . . . Det kunde jo hænde, at Fru
Darras var gaat ud sammen med sin Datter og Frøken
Schultze. Han ringte. Den samme Tjener, som havde luk-
ket op for ham, kom, og denne Gang kunde han ikke tage
feil af hans Ansigt. Der maatte være hændt noget alvorligt.
Men hvad var det? Selv i dette Øjeblik, da en frygtelig
Mistanke faldt ham ind, vaagned det Instinkt for Beskyt-
telse, som han altid havde næret overfor Gabrielle, igjen
hos ham, og hans Spørgsmaal, som det sved ham i Hjertet
at maatte gjøre, blev noksaa ubestemte og knappe, for at
det Drama, der var udspillet mellem Husets Herre og
dets Herskerinde, i alle Fald kunde undgaa at blive Gjen-
stand for visse Kommentarer af Tjenerne.
„Hvad Tid forlod Fruen Huset?“ spurgte han.
„Klokken tre eller halv fire,“ sagde Tjeneren. „Det var
mig, som var henne og hented Vogn .For at faa en lukket
Vogn maatte jeg gaa lige til Gare Montparnasse."
„Vil De kalde paa Kammerpigen?"
„Hun reiste sammen med Fruen," svarte Tjeneren.
„Det er godt," sagde Darras. — Der var ingen Tvil læn-
ger. En lukket Vogn . . . Kammerpigen reist bort sammen
med den lille og Lærerinden .. . Gabrielle havde iværksat
sin Trusel. Hun var rømt! Han havde Aandsnærværelse
nok til at spørge i en Tone, som om han søgte Oplysning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free