- Project Runeberg -  Skilsmisse /
239

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvinde, der elsker hinanden saaledes, som de endnu trods
Alderen elsked hinanden. Skulde hun nu aldrig mere ven-
de tilbage for paany at oplive dette forladte Værelse med
sin Ynde, der var en Smule dæmpet af Livet, men endnu
virked saa mægtig paa hans Hjerte? Og hvis hun kom
igjen, vilde da ikke de Henrykkelsens Stunder, de før hav-
de nydt, forgiftes af hendes Anger? Vilde hun ikke se en
Synd i den Lykke, som hun nu betragted som forbudt?
Var det for altid forbi med Rusen fra gamle Dage? Skulde
de ikke faa nyde Lønnen for en lang ægteskabelig Troskab
i denne langsomme og milde Overgang af den tilladte
Kjærlighed til et enestaaende, uendelig fortroligt og uende-
lig elskende Venskab? . . . Det var vanvittigt! Dette tom-
me Værelse, hvor Darras søgte sin fraværende Hustru og
ikke fandt hende, var Svar nok, og som han sad der ved
Foden af den med Broderier tildækkede Seng og kun saa
Værelsets stumme Ansigt for sig, halvt oplyst af Lampens
svage Flamme, følte den forladte Ægtemand sig saa sørg-
modig, at han kunde ønske at dø her mellem Levningerne
af sin Lykke, som for altid var ødelagt, hvis hans Hustru
ikke vendte tilbage, og altfor stærkt truet, selv om hun
kom!
„Jeg maa imidlertid tage en Beslutning . . sagde han
til sig selv Morgenen efter denne søvnløse Nat. Han havde
atter haabet, at Morgenen ikke vilde gaa hen, uden at han
fik et Telegram eller et Brev. Hver Time øged i hans Øi-
ne Gabrielles Skyld og øged ogsaa hans Forbitrelse. Han
bestræbte sig imidlertid for at stille Problemet med saa me-
gen Upartiskhed, som om det gjaldt en anden: — „Hvad
vilde enhver Fader have Ret til i mit Sted? Hvad vilde
være hans Pligt? Hvor ligger Retfærdigheden? .. . Min
Ret er den, at jeg bør have min Datter." Man vil erindre,
i hvilke religiøse Udtryk han pleied at tale om de Lovpara-
grafer, som angik Ægteskabet. Disse Paragrafer dukked
igjen op i hans Hukommelse til Støtte for ham: „Ægtefæl-
lerne paatager sig i Fællesskab derved, at de indgaar Ægte-
skab, Forpligtelsen til at ernære, underholde og opdrage
sine Børn . . . — Hustruen skylder sin Mand Lydighed
. . . “ „I Fællesskab?" sagde han. „Men om nu Konen neg-
ter at opfylde sin Pligt som Hustru? Om hun gjør Oprør?
Da har hun tabt sin Ret, men Faderen beholder sin . . . “

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free