- Project Runeberg -  Skilsmisse /
240

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ved denne Sofisme søgte han at dæmpe en Skrupel, som
hang sammen med alle hans Ideer om Samfundet, der var
mærkværdig indbyrdes modstridende, saaledes som det
hænder med Moralister af hans Type, hos hvem Omsor-
gen for det almindelige Vel forener sig med Principerne
om en Individualisme, som i Bund og Grund er anarkisk.
Han talte bestandig om sin Samvittighed, og Gabrielle hav-
de ogsaa hævdet sin. Hvad var det, hun havde adlydt, da
hun havde bedt ham om, at deres Ægteskab skulde feires
paa katholsk Maade? Sin Samvittighed. Og da hun gik sin
Vei? Atter sin Samvittighed. „En engang indgaat Kon-
trakt er endelig,“ sagde Darras, da denne Indvending
fremstilled sig for ham. „Hun var min Hustru. Hun hav-
de ikke Frihed til at handle, som hun har gjort . . .“ Men
hvorledes skulde han bære sig ad for at hævde denne Ret
til at tage sin Datter tilbage? Hele denne anden Dag gik
med til at overveie, hvilket Øieblik han skulde bestemme
sig til det første Skridt. Dette var imidlertid ganske ligetil.
Da han ikke for nogen Pris vilde henvende sig til Politiet,
bestod det i at raadføre sig med en Advokat. Han kjendte
en, som var meget paalidelig og meget dygtig, og som stod
i Forbindelse med Banken. At raadføre sig med ham be-
stod i først at fortælle ham sit Ægteskabs intime Historie,
sætte ham ind i den Familietragedie, som han og Gabrielle
havde gjennemlevet, og at anklage hende. Men ved et alt-
for naturligt Udslag af hans Følsomhed levned Kjærlighe-
den herunder igjen op hos ham, og han begyndte igjen paa
dette uendelige Sorgens Litani: — „Hun er reist, hun er
reist, hvorledes kunde hun gjøre det? . . . “
Efter en anden Nat, der ligesom den foregaaende blev
anvendt til at rive Hjertet op med Sorg og Tanken med
Uvished, kom han endelig til den Slutning: — „At vente
længer er en Feighed. Jeg vil tale til Hr. Carrier.“ — Det
var Advokatens Navn. — Og han gik ud for med en Gang
at besøge denne Mand, som boed i den anden Udkant af
Paris. Han gik dog ikke, før han havde afventet den første
Postombringelse. Han havde sagt til sig selv, at efterat
have talt med Advokaten vilde han begive sig til sit Kon-
tor. Hans Nerver arbeided saa usammenhængende efterat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free