Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem igjen og holdt hende tilbage . . . De kan forestille
Dem, hvilke Timer det ulykkelige Menneske har tilbragt,
medens hun snart vented paa et Udslag af Deres Vrede og
paa, at hendes Barn skulde blive taget fra hende med Ret-
tens Magt, og snart haabed paa Deres Ømhed og paa, at
De vilde indrømme hende, hvad hun saa lidenskabelig
ønsker! Da hun drog hjemmefra havde hun sagt til sig
selv: „Min Datter tilhører mig, jeg vil forsvare hende.“
Hun tænkte paa at gaa til en Advokat. Men hun havde ikke
Kraft til det. At skulle fortælle denne smertefulde Historie
til hvemsomhelst var altfor pinligt for hende .. . Hun hav-
de allerede fortalt mig en Del deraf. Hun havde ved dette
Besøg følt, hvor bevæget jeg var af Sympathi for hende.
Hun vidste, at De kjendte mit Navn og mine Arbeider.
Hun havde sagt til Dem, at hun allerede en Gang havde
været her .. . Kort sagt, i sin Smerte og Uro var det mig,
hun henvendte sig til. Hun kom igaar Eftermiddag. Hun
sad der, hvor De nu sidder . . . Aa, om De havde set hen-
des Taarer og hørt hendes Klager, vilde De ikke have neg-
tet hende denne Indrømmelse til hendes Tro, som hun idag
atter beder Dem om gjennem mig. At stille en Sjæl Valget
mellem dens Tro og dens Kjærlighed, mellem dens Sam-
vittighed som Kristen og den Følelse, som er den dyre-
bareste for dens Hjerte, naar man med et Ord kan ende
denne frygtelige Konflikt, — jeg appellerer til Deres Ret-
færdighedsfølelse, Hr. Darras, fordi jeg ved, at Retfær-
digheden er Deres Religion, er dette retfærdigt? Eller
mere ligefrem sagt, er det menneskeligt ?“
„Og jeg, Hr. Euvrard, svarte Darras, „jeg vil spørge
Dem, om det er menneskeligt, om det er retfærdigt at
komme og sige til en Mand: „For tolv Aar siden har du
grundlagt et Hjem med al den Loyalitet og al den Kjærlig-
hed, som du raaded over; i tolv Aar har du arbeidet og
slidt og kun aandet for dette Hjem. Du har forsvaret dets
Ære mod Verdens Fordomme. Det har været Gjenstanden
for din Stolthed og din Kjærlighed. Dine Følelser som
Ægtemand og Fader har været hele din Grund at leve paa
og hele din Livsglæde . . . Nu skal du erklære, at dette
Hjem ikke har været noget Hjem, at du ikke havde Ret til
at grundlægge det, at din Hustru ikke har været din Hu-
stru, men gjennem alle disse tolv Aar en andens, og at du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
