- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
7

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

Værten knurrede lidt i skægget, men korn hen
til bordet, pudsede talglysets tande, saa lidt paa
mig og spurgte endelig: „Kanske I er den nye
skolemesteren ? Ikke det ? Saa I vil op paa
Grraa-tanden? Ja, imorgen gaar det knapt an. Der har
ikke været nogen endnu iaar. Det er bedst at gaa
der tidlig paa høsten; før er vejret ikke til at stole
paa. Ja, en har saa mangeslags tanker; jeg trodde
nu saa vist, I var den nye skolemesteren. Det
hænder ellers saa sjelden, at nogen forvilder sig
herind, som ikke hører til her. Vi venter den nye
skolemesteren hver dag. Den gamle er gaat sin
vej; — har I ikke hørt om det?"

„Det er bra, du snakker lidt med herren,
Lazarus", sa konen blidt til sin mand, da hun kom
med mosten og med Aftensmaden. Hun var en
halvgammel, kuglerund, liden kone. Hun havde
dobbelthage og under den, om den fyldige hals,
bar hun en sølvkjæde. Øjnene lyste mildt og klogt,
naar hun talte, og naar hun, kjendt som hun var
med hver krog og hver nagle i huset, munter stelte
og regjerte i alle ender og hjørner. Hun fik alt til
at gaa som i spøg, drev løjer med gjæsterne og
lo med tjenestefolkene i kjøkkenet og i svalen. At
bygen nu havde ødelagt alt, var jo ikke videre
morsomt, mente hun; men det var altid bedre, at isen
faldt fra himmelen ned paa jorden, end at den
skulde falde fra jorden paa himmelen og slaa alting
istykker deroppe og. Da havde en jo sletingenting
at haabe paa mer. Og mens hun la ud paa denne
maade, sprudlede frejdigheden formelig af hende,
saa alle omkring hende maatte være glade. Og alle
i huset syntes at gjøre, hvad de havde lyst til, men
alligevel gik alt efter en streg.

,.I har nok en bra kone", sa jeg til værten.

„Ja vel, ja vel", svarte han dæmpet og med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free