Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Hun var min eneste slægtning her i verden.
Saa gik jeg endelig til Henrik.
„Jeg takker dig tusen gange for din
kjærlighed, du kjære ven; det gjør mig saa ondt, at jeg
ikke kan lønne dig bedre. Du ved, hvad der er
hændt. Som du ser mig her, slig gaar jeg min vej.
Naar jeg har udrettet noget stort, saa kommer jeg
igjen forat gjengjælde dig al din godhed".
Jeg husker ikke længer, om jeg ogsaa udtalte
det smertelige og dog saa søde ord. Ung, meget
ung var jeg rigtignok, da jeg styrede mine skridt
ud i den vide verden.
Henrik fulgte mig et stykke paa vej. Da vi
skiltes, nødte han mig til at ta imod, hvad han
havde paa sig af penge. Vi omfavnede hinanden
og lovede aldrig at glemme hinanden. Saa skiltes vi.
O, Henrik, du gode, trofaste gut, du holdt dit
ord, du mente det godt med mig. Og jeg, jeg
lønnede dig ilde — ilde, Henrik!
Solen gaar fra øst mod vest; den viste mig
vejen. Jeg vilde til tyrol. Der samler de folk mod
fienden. Den helvedeshund „Napoleon vil ødelægge
vort land.
Nogle dage efter gik jeg opover borgtrappen i
Innsbruck. „Jeg vilde gjerne tale med Andreas
Hofer", siger jeg til dørvogteren.
„Hvem hindrer dig?" siger han og støder sit
spyd mod marmorstenen, saa det gir klang. Jeg
gaar gjennem tre eller fire værelser, det ene finere
end det andet; store spejle paa væggene, blinkende
lysekroner under taget, ja selv gulvet skinner som
glas, naar det ikke er dækket af brogede tæpper
da. Bondegutter gaar ud og ind, synger, plystrer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
