- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
36

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

forræder mod mit fædreland og til min vens
morder. —

Andreas, naar dine gode hensigter avler
forbrydelser, hvad vilde saa ikke dine daarlige hensigter
udrette ? Tremmede mennesker har huset dig og
plejet dig som en bror, og det blev de bare
mishandlede for. Du bringer ikke menneskene noget
godt; du duer ikke til at leve i verden, Andreas.
Du maa gaa ud i skogen og bli eneboer.

I Sachsenland under en vindmølles bjælker sa
jeg dette til mig selv. Saa flygtede jeg — gjennem
Bøhmen og Østerrige, til jeg endelig kom til
Salzburg. Jeg var ikke bange for, at nogen længer
skulde kjende mig syge, elendige, fattige menneske.
Jeg gik ud paa kirkegaarden forat ta afsked med
min fars grav, før jeg drog ud i skogene. Og mens
jeg ligger der paa den kolde jord og græder af
hjertet over mit unge, ulyksalige liv, kommer der en
mand gaaende mellem gravene, spør, hvad der fejler
mig, og slaar hænderne sammen. „Erdmann!"
raaber han, „er det Dem? Og hvordan er det, Deser
ud? De er jo neppe til at kjende igjen".

Det var friherren, hr. von Schrankenheim, min
tidligere velgjører.

Vi gik op og ned mellem gravene, og jeg
fortalte ham alt. Siden bad han mig komme til sig,
saa skulde vi tale nærmere sammen.

Jeg gik med angst ind i det kjendte hus. Der
var en daarskab,som jeg endnu ikke havde overvundet.

Hr. von Schrankenheim forestilte mig for sin
søn, min tidligere elev. Han var alt biet en høj,
sirlig herre. Han bukkede stille for mig med
hænderne paa ryggen. Lidt efter gik han.

" Erdmann", sa friherren til mig, „er det Deres
alvor, at De vil flygte ud i skogene og leve alene ?"

„Det er det bedste for mig", svarte jeg. „Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free