Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
her kommer der højdedrag, saa kommer vide flader,
saa kommer havet. Milevis strækker havet sig, saa
kommer atter land med fjelde og dale, og atter hav
og atter land og hav og land —"
Her afbryder hun ham: „Men du store gud,
Ensling, hvor længe varer det?"
„Til vi kommer hid, til vort land, til vor skog,
til Winkel, til ljelddalen. — Min brave kone, hvis
gud gav Jer vinger, og I fløj mod vest og stadig
fløj lige efter næsen, saa kom I en vakker dag
flyvende fra øst og lige paa Jert eget hus her."
Da raabte min værtinde: „Aa, din skrønemaker!
andre kan du indbilde sligt, men ikke mig. Gamle
folks ærlige ord har vi for, at der er et sted, hvor
verden er spigret igen med bord. Det er den
gamle tro, og i den vil jeg leve og dø."
Da svarte manden: „Jeg holder den gamle tro
højt i ære. Men vejen har jeg selv gaat fra vest
mod øst."
Da blev konen rent rasende og skjældte
Ens-lingen ud, saa han rystede paa hodet og gik sin vej.
Den skikkelige kone maa ha ventet svært paa
mig for at ha en at udøse sig for. Da jeg
kom hjem. løb hun imod mig og raabte: „Du min,
du min, hvad tider vi lever i, nu tror de ikke mere,
at der er ende paa verden! Men jeg siger Jer, jeg
holder fast ved den gamle tro, at verden er spigret
igjen med bord."
„Javist, javist", svarer jeg, „med bord."
Og saa holder vi fast ved den gamle tro!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
