Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
S v ar te-Matthis.
I Øvrewinkel staar den uhyggelige hytte. Jeg
har været deroppe nylig og har set slagskjæmpen
Matthis med sin stærke skalle. Han er en liden,
mager mand, ligger udstrakt paa et leje af straa
med hodet og armen indtullet i filler. Han er
skam-si a at.
Vinduerne er dækkede til med filler; manden
kan ikke taale lyset. Hans kone, ung og vakker,
men afmagret, saa det er en ynk, knæler ved siden
af ham og lægger kolde omslag paa panden. Hans
øjne stirrer næsten livløse paa hende, men munden
med de snehvide tænder ser ud, som om den vilde
smile. Manden lugter stærkt af begolje.
En bleg, sorthaaret gut og en lysøjet jentunge
sidder paa gulvet og leger med mosedotter.
„Nu skal dette være en have", siger jenten,
„og saa vil jeg plante rosentrær".
Gutten lager et kors af to pinder og siger:
„Far, ved du hvad?—jeg lager en kirkegaard, jeg."
Moren farer op og viser de smaa tilrette; men
Matthis siger: „La dem bare snakke; kirkegaarden
har vi alle brug for. Men en ting siger jeg dig,
kone, la ikke Lazarus faa ture frem med det
braa-sinnet sit. La ham for guds skvld ikke det. Du
tier? Du vil ikke lyde mit ord? Tror du, du
skjønner det bedre end jeg? Du! det siger jeg dig,
kone — —!"
Han river fillerne af armen og vil rejse sig op.
Konen taler kjærligt til ham og lægger ham blidt
ned igjen. Han har ikke kræfter nok til at holde
sig oppe heller og synker tilbage i sengen.
Børnene blev viste ud af stuen, og ude paa
den sollyse eng morede jeg mig en stund med dem,
legte med dem og fortalte dem eventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
