- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
89

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89

straalede, ligger nu forvildet, halvvisnet og ødelagt.
Aa, med hvilken længsel venter ikke vort blik om
vaaren paa den første blomst i haven! Paa alle
maader hjælper vi bedet i dets spiren; vi værner
det, naar det grønnes og blomstrer, og med
stolt-glæde beundrer vi det, naar det staar i sin pragt.

— Men saa begynder vor kjærlighed til haven at
kjølne, vi hj >dper og beskytter den ikke længer.
Den blomstrer videre paa egen haand, og dens
brogede vildnis er af usigelig skjønhed. Men forgjæves.

— Mennesket er biet kjed af den, og haven vokserr
blir forgrodd og blegner — uforstaat og ubegrædt.

I min have vokser brændende nelder, og humler
summer om derinde. Jeg skulde vel ogsaa eje en,
som kunde stelle i den! .... Bort med de triste
tanker! Man kunde bli gal, om man vilde tænke
paa sligt ....

Jeg satte mig paa kanten af vandrenden og
holdt frokost. Det er et stykke brød af havre- og
rugmel, slig som det bruges her. Det er en mad,
som bogstavelig talt kildrer ganen, grovkornet som
den er og fuld af avner. Ude o.ver landet, hvor
der vokser hvede, vilde de ikke like sligt brød; her
er de tilfredse med det. Der har været tider her,
da vorherre sparte paa havrebrødet ogsaa; da brugte
de halm og mos til at låve mel og brød af.

Da jeg havde spist, gik jeg videre.

J£ørst gik jeg opigjennem skaret, hvor store
sten stikker frem langs skraaningerne. Indimellem
gror halvvisne bregner og kraakefod. Enkelte fine,
snehvide blomster vugger ogsaa sine hoder hist
og her og ser sig ængstlig om, som om de havde
forvildet sig op i denne fjeldørken og gjerne vilde
ned i dalen igjen. Af alperosernes dejlige, røde
hav staar nu bare de strittende buske igjen. Jeg
gik videre langs en egg, der drager sig opover mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free