Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
„Jeg maa være i Holdenslag imorgen tidlig" ,
mumlede han.
„Hvad skal du i Holdenslag?"
,,Jeg skal til bryllups", knurrer han arg.
„Er det saa nødvendigt?"
Først vil han ikke svare længer. „Ja, for
fanden", brister det endelig ud af ham, „jeg maa
være med i brylluppet".
„Jaja,, saa faar vi se, om vi kan faa dig løs",
- siger jeg. Dermed klavrer jeg et stykke opover
væggen og begynder at hale i gutten, til han endelig
slipper fri. „Det var som bare fan", sa han,
da han endelig stod paa marken og med ildrødt
ansigt saa op til hullet..
Saa gik vi sammen nedover til skogen i
skumringen. — I førstningen vilde gutten ikke snakke
med mig. Men efterhaanden fik jeg ham god igjen
ved at forsikre ham om, at jeg jo straks havde set,
han ikke var nogen tyv.
„Saa du skal til bryllups i Holdenslag imorgen ?
Kanske du skal være brudesvend?"
„Brudesvend? Nej, det skal jeg ikke."
„De havde vel klaret sig i brylluppet foruden
dig, om du nu havde dinglet deroppe endda?"
Han svarer ikke, bare ser ned for sig paa
trærødderne, som vi gaar over.
„Aanej", siger han endelig, „det tror jeg
knapt. For ser du, uden mig blir der nok ikke
noget bryllup af, for — for jeg er nok brudgommen
selv, jeg."
Da jeg højte dette, stod jeg stille, saa paa
gutten og tænkte paa, hvor lejt det havde været,
om bruden og hele brylluppet havde ventet og ventet
dernede, og brudgommen imens sad fast oppe i
vinduet i sæteren. Den unge mand indbød mig nu
høfligt til brylluppet. Han førte mig sikkert og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
