- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
105

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

hestehaler paa, de red paa underlige dyr, bar
sælsomme vaaben med sig, og de kom lige til
Winkel-skogene. Der plyndrede de husene og slæbte
ind-vaanerne med sig i hundrevis, saa egnen blev øde
og mennesketom.

Da forfaldt husene og templet; elven flommede
over dæmninger og veje og spredte sand og sten
udover ager og eng. Frugttrærne forvildedes; paa
markerne grodde lærketrær op, de blev saa igjen
fortrængte af gran og furu. Og slig opstod de
mørke, hundre-aarige storskoge.

Oet er umulig at bestemme, om kjærnen af de
nuværende skogfolk stammer fra hine aarhundrer.
Jeg tror snarere, at ligesom de ældste beboere blev
skyllede bort af de vilde tiders folkebølger, saaledes
er levninger af andre stammer i tidens storme blevet
førte hid. For der er noget over menneskene her,
som om de ikke staar med sin fod paa hjemmets
trygge jord, men som om de dog har en trang til
at slaa fast rod her i. skogbunden og grunde sine
efterkommere et trygt og ordnet hjem.

Men de gamle germaners sagn om skogens
guder vedblir dog endnu at dæmre i disse
menneskers sind. De lar de sidste vilde frugter hænge
igjen paa træet om høsten, eller de hænger dem op
paa sine kors og husaltere for at opnaa frugtbarhed
næste aar. De kaster brød i elven, naar den truer
med flom; de strør mel i vinden for at mætte de
truende storme — ligesom de gamle ofrede til
guderne. De hører ved vintertide den vilde jagt, som
de gamle gysende hørte fader Odins rasen. De
husker ved sine bryllupper den skjønne kvinde med
begge kattene, som dé gamle mente at se Freya.
Og naar skogfolket fra Winkel begraver en af sine
ude i Holdenslag, saa tømmer de mjødbægeret til
hans minde. Overalt klinger og lyser de frem, disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free