- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
117

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

og med. Du kjender mythen om grækernes
lethe-strøm. Det var et underligt vand, — den, der
drak af det, glemte fortiden. Skogbækkens bølger
er et endnu underligei’e vand, den, hvis sjæl gynger
paa dets vover, ja, bar han end vintren i sit haar,
han finder sin barndoms og sin ungdoms længst
forgangne dage igjen.

Jeg gaar dybere ind i vildnisset og hviler paa
mosen og lytter til stilhedens evige tone. Mangen
en nyvakt blomst vugger tæt ved mit bryst og vil
sagte banke paa mit hjærtes dør. Og mangen en
bille kommer ængstlig kravlende, den har kanske
forvildet sig i straaenes vrimmel og mosens tykning
og kan ikke finde vejen til sin mage. Nu løfter
den- sit hode og spør efter den rette vej. Kjender
vel jeg den? — Sig du os, hvor stilles den længsel,
der følger os paa alle veje? — En edderkop firer
sig ned fra en gren; den har arbejdet sig opad, til
den naaede højden, og nu, den er deroppe, vil den
ned til jorden igjen. Den spinder traade, jeg
spinder tanker. Hvem er den væver, som af løse
tan-ketraade forstaar at væve en hel, dejlig dragt?

Mens jeg ligger og drømmer saaledes, rasler
det i løvet. Det er ingen hjort, det er ingen raa,
det er et menneskebarn, en ung kvinde med
brændende kinder, angst og ophidset som et forfulgt
vildt. Det er Aga, sæterjenten. Hun sprang hen
til mig, tog begge mine hænder og raabte: „Det
var godt, jeg fandt Jer!" Saa saa hun paa mig,
og hun er aldeles aandeløs og kan knapt beherske
sin bevægelse. „Det er ikke den rette maaden !"
raaber hun igjen; „men jeg ved ingen anden raad.
Den onde frister os slemt, baade ham og mig. Vi
er rædde for folk, men ikke for Jer; I er from og
højlærd. I vil hjælpe os, saa vi ikke gaar tilgrunde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free