- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
124

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

gen, men deres levende sjæles ve, naar de syndig
henfarne forsmægter i skjærsilden.

Da den sultende Hans stjal brødet fra sin
sultende nabo ude paa marken og saa døde,- da stod
storskogene endnu ikke her. Legemet var
forraad-net, og Hans var forglemt, og sjælen laa i
skjærsilden. Marken blev til skog, skogen blev til vildnis;
ulvene hyler, mennesker findes ikke vidt og bredt;
langs fjeldenes skrænter vifter sommervinde, jager
vinterstorme, og hvert minut triller et sandskorn, og
hvert aarhundre ruller en fjeldknat ned i. kløfternes
dybder. Og den arme sjæl ligger i skjærsilden.
Atter kommer der mennesker til ødemarken, og
storskogene falder, og hytter og huse bygges, og
der dannes en menighed; — og Hans’s sjæl, som
levede i gamle, længst forsvundne tider, ligger i
skjærsildens gløder, forladt og forglemt. Men
engang om aaret oprinder en dag, de forglemte sjæle
til husvalelse.

Da Kristus, vor herre, døde paa korset, og
bare den sidste draabe blod var tilbage i hans
hjærte, da spurgte hans himmelske fader ham:
„Min kjære søn, nu er menneskeheden forløst, hvem
vil du, at den sidste draabe af dit rosenfarvede
blod skal komme tilgode?" — Da svarte Kristus,
vor herre: „Min kjære moder, som staar ved
korset, paa det at hendes smærte maa lindres." —
„O nej, mit barn Jesus", svarte derpaa hans moder
Maria, „naar du vil lide den bitre død for
menneskenes sjæle, saa vil jeg ogsaa bære moderhjærtets
smærte, er den end saa stor, at havet ej kan
udslukke den, og at, var end hele jorden en grav,
den ej kunde begrave den. Jeg skjænker den sidste
draabe af dit blod til sjælene i skjærsilden, paa det
at de kan have en dag i aaret, da de er befriede
for ilden."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free