Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
som paaskemorgen fra Peterskirkens tinde spredes
ud mod alle fire verdens hjørner.
Altid er der i deres færd denne ubevidste
længsel og kamp. Man mærker, at der ligget noget
begravet i hjærterne, som ikke er dødt.
Naar vil engelen komme og vælte stenen bort?
■’! fO?f3 iTfvifjj ;
mt ’ –;
St. Markus’ dag 1818.
Sneen er smeltet. Skredene tordner daglig
ned over fjeldsiderne. Ifjor plantede vi nogle
frugt-trær; nu er de ganske grønne, og kirsebærtræet har
fem snehvide blomster.
De er igjen begyndt at arbejde paa kirken.
Murerne har alt tat fat paa præstegaarden ogsaa.
Den blir et stort, vakkert hus efter friherrens plan.
Hvorfor skal præstegaarden være større end
skolehuset? Skolehuset skal jo huse en hel familie og
en flok unge gjæster; præstegaarden er bare for et
eller et par enkelte mennesker, hvis verden ikke
skal brede sig udad, men uddybe sig indad.
Men præstegaarden skal være hjem og
tilflugtssted for alle raad- og hjælpeløse, et fristed for
forfulgte og værgeløse — menighedens midtpunkt.
Jeg kan ikke strejfe frit om i skogen mere for
at snakke med folkene, lære af dem og hjælpe dem.
Jeg kan ikke flette kurve og skjære i træ mer.
Jeg kan ikke leve saa meget i naturen mere og
studere dyre- og plantelivet og jorden for at
undersøge, om der skulde være noget, som vi kunde
nytte. Jeg maa stadig være tilstede ved bygningen;
arbejderne og formændene spør mig tilraads. Jeg
maa tænke efter og læse i bøger, for at vi ikke
skal komme paa afveje. Men jeg liker dette liv
Kosegger: Skolemesterens optegnelser. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
