- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
135

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 35

Der er undertiden en underlig følelse i mit
sind; længsel efter det vide, det ubegrænsede er
ikke rigtig det rette navn for den, — tørst efter lyset,
kunde jeg kalde den. — Mit arme øje, du kan ikke
tilfredsstille min tørstende sjæl; du vil drukne i
lysets hav, og endda kan den ikke være tilfreds.

I disse dage har jeg igjen været paa
Graatan-den. Snart vil jeg jo være bunden til klokkerebet,
naar andre folk har fridag. Lad saa være;
klokkestrengen har d}Tbt aandedræt, det siger for hvert
drag noget godt til menneskene og priser Gud.
Jeg saa fra den høje top udover vidder og dale,
men havet saa jeg ikke. Jeg saa mod nord, mod
cle fjerneste tinder; fra dem kan man kanske se
lavlandet og byen og husets gavl og vinduerne, som
funkler ....

Og hvor langt mon du maatte flyve, du blik fra
mit øje, for at naa til Sachsenland, til graven. . . .

Den skarpe vind afskar mine tanker.

Da jeg gik nedover, fandt jeg paa en fjeldknat
to edelweis. Som barn, da jeg boede ved bredden
af sjøen, fortalte alt bedstemor mig, — og siden har
jeg hørt det ofte af folk her i skogen, — at inde
i solen, der sidder den hellige jomfru Maria ved sin
spinderok. Hun spinder uld af de snehvide lam,
som bejter i Paradisets have. Saa var det engang,
hun var sovnet, mens hun spandt, og drømte om
menneskene, da faldt der en liden ulddot ned paa
jorden, den blev hængende paa en fjeldknat, og der
fandt folk den og kaldte den edelweis. Jeg ståk
de to edelweis i mit knaphul. Den ene, den med
det rødlige skjær, kaldte jeg Henrik, den anden,
den snehvide . . . lad den beholde sit gamle navn.

Da jeg mod kvælden kom ned i skogene, havde
jeg en usigelig yndig oplevelse. Tæt ved stien laa
en saate med friskt græs. Det duftede saa ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free