Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
og mangen en gang tørnede vi mod træstammerne
med korset. Men naar vejen gik over højder,
spillede maanen ned gjennem grenene og spredte lyse
striber og firkanter over græsset.
Tidt maatte vi sætte korset ned for at hvile
og tørre sveden af panden. Vi talte ikke stort.
Rüppel sa bare engang: „Korset skal jeg bære til
min død, det hjælper mig her i livets nød. Men
naar de har lagt mig i graven ned, saa skal de
plante et træ i dets sted, — et træ, som ej synker
i graven ind, men vokser mod himlen i solens skin."
Engang, mens vi hvilte igjen, gled der en mørk
skikkelse over vejen. Den rakte sin haand ud,
pegte paa en bred, hvid sten, og saa var den borte.
Vi saa skikkelsen begge to, men ingen af os sa et
ord. Og først da vi var kommet ud af skogen og
havde sat korset ned paa marken, saa det i
maane-skinnet kastede sin dybe skygge fredeligt henover
det duggede græs, sa Rüppel: „Da i sin lidelses
bitre dage vor herre selv sit kors maatte drage, og
da vor gode hyrde hvilte paa nogle stene med sin
byrde, kom der en jøde ham hastig imøde og sagde:
de stene er mine. Og vor herre gik videre i sin
pine. — Men siden har hin jøde hverken rast eller
ro; med graanet haar, i gloende sko, fra land til
land maa han vandre fra det ene aartusen til det
andre." — Og lidt efter la Rüppel til: „Og da vi
nu færdes med korset i skogen øde, saa har vi nok
mødt den evige jøde. Han bød os at hvile paa en
sten, — selv hviler han aldrig de mødige ben."
Ved kulmilen længer nede kom der fire mænd
imod os fra Winkeldalen. De la korset paa en baare
og bar det foran os.
Da vi kom ned i vor dal, brød dagen frem.
Og pludselig dirrer og klinger en tone gjennem
luften, en tone, der ikke kan lignes med menneskets
Kosegger: Skolemesterens optegnelser. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
