- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
147

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

Kirkeindvielsen 1818.

Det er søndag.

Den første søndag i Winkelskogene. Klokkerne
har forkynde det, siden solen stod op, og nu
kommer folk gaaende fra Øvrewinkel, fra Miesenbach,
fra Lautergraben, fra Karskaret og fra alle de store
skoges hytter og huler. Det er menigheden, som
samles for første gang.

Kirken er færdig. Op fra alteret hæver sig
korset fra fjelddalen. Det staar der ligesaa
fordringsløst og stemningsfuldt som før i den vilde
ensomhed. Blandt folk hører man ytringer 5m, at
det er frelserens sande kors. Finder de trøst og
opløftelse i denne tanke, saa er det, som de siger.

Skolemesteren fra Holdenslag spillede paa
orgelet; det har en mild, inderlig klang. Saa holdt
præsten fra Holdenslag prækenen. Han talte om
kirkens betydning for mennesket fra dets vugge til
dets grav. Da faldt det mig pludselig" ind, at vi
ikke havde nogen kirkegaard. Hele min andagt var
borte med engang; og mens under messen røgelsen
spredte sig som et slør i kirken, sad jeg hele tiden
og tænkte paa, hvor vi vel skulde lægge
kirkegaarden. Og da højmessen var forbi, og alle strømmede
ud for at se paa handels-karernes varer og skatte,
som verden nu begynder at sende ind til den nye
menighed i Winkelskogene, gik jeg opover lien til
den lille haug, bag hvilken de mørke storskoge
strækker sig hen mod fjeldvæggene. Der la jeg
mig ned paa de affaldne furunaale paa jorden. Jeg
var ganske træt af alle de uvante begivenheder og
prøvede nu for kirkegaardens skyld, hvorledes det
vel var at hvile heroppe.

Nedenfra hører jeg en surr af menneskestemmer
trænge op til mig.

Mange er ikke nøjde med kirken, fordi der

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free