Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Den gamle skogsanger siger, han vil tro, at
Messias snart maa komme nu, og Lazarus er den
nye forløber, Johannes den døber, som i ørkenens
sand har levet af græshopper og honning og vand.
Gud raade det. En dygtig og hjærtevarm præst
vilde være en Messias for Winkelbro. Men det er,
som præsten i Holdenslag sa, der er ingen, som vil
ind i disse afsides skogdale.
Jeg er den eneste, som forretter i kirken,
ringer, spiller paa orgelet, synger og holder bøn, naar
det er søndag. Daabsbørn og de døde maa til
Holdenslag nu som før.
December 1818.
Hvad kommer det mig ved ? Det kommer mig
ikke det ringeste ved. Men jeg kan ikke faa det
ud af mit hode, det, forstmesteren fortalte om
Herman von Schrankenheim.
Han skal leve i hovedstaden, langt borte fra
sin søster. Ja, da kan det jo være muligt,-at hans
liv er saa daarligt. Han skal være rent ødelagt.
Gud bevare dig, Herman: Det vilde være lejt for
mig, skolemesteren, om min første elev skulde
være en —
Bort, hæslige ord! Herman var slig en bra,
snil gut. Hvad véd vel forstmesteren?
Vaaren 1819.
Egnen ældes hurtig. Fjeldene blir graa og
nøgne; skogen brændes op; kulmilerne ryger i
alle dale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
