- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
166

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

krig indover landet. Da var der ikke længer tale
om den kristelige kjærlighed, men om ris og
krydderier. Og forbi var det med hinduens tro paa vor
lære. De vilde myrde os. Vi maatte flygte til
Europa med et engelsk skib.

Saa saa jeg da endelig mit fædreland igjen.
Der var kommet andre tider, og vor orden havde
fast fod og beskyttelse i landet. Men folket var
paavirket af de sidste aars aandsretning og truede
endog delvis med et frafald fra den katolske
religion. Saa begyndte et nyt, tungt arbejde for os.
Vi blev planmæssig fordelte rundt om i by og
paa land.

Da jeg ikke havde vidst at holde mig i gunst
ved hoffet, og da jeg ogsaa paa mine rejser var
kommen ud af de selskabelige former, og da man
endvidere fandt mere skrupler end klogskab hos
mig, saa blev det min lod at drage rundt fra sted
til sted og præke for landsfolket. Jeg flk neppe
tid til at se mit fødested og min fars grav, før jeg
maatte afsted i følge med tre andre brødre. Vi
drog fra sogn til sogn for at holde en saakaldet
mission i hver enkelt kirke. Det var et næsten
ligesaa møjsommeligt vandringsliv som det i Indien.
Men i disse forholde maatte vi som præster vende
en ganske ny side ud. Hos de store, mægtige herrer
var det biet os paalagt at være behagelige, smidige
og milde. Hos de vilde folkeslag var vi kulturens
apostle, kristustroens strenge, men kjærlige lærere.
Her overfor det forbenede, træge, letsindige og
tilogmed ved nye grundsætninger fordærvede
bondefolk maatte vi være alvorlige advarere, vældige
dommere over synden. Med Gud og himmel og
kjærlighed udretter man intet hos slige folk, det
har sognepræsten alt umaget sig nok med. Vi
præker om helvede og den evige pine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free