- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
172

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Denne længsel la sig som dug over mit sind;
det blev stillere i mig, og mine øjenlaag sank.

Da hørte jeg pludselig stemmer udenfor, de
raabte mit navn. Endelig skulde jeg da komme ud
af kirken. Jeg rejste mig. I samme øjeblik hørte
jeg en skrige: Gud i himmelen, her hænger han I
han har hængt sig!

Jeg satte i et skrig, som gjaldede gjennem
kirken, og som skræmte mig selv. Da hørte jeg
dem udenfor mumle forfærdet og styrte afsted. Mit
skrig i kirken havde skræmt dem. Jeg var alene,
jeg var angst. Mit aandedræt stod stille. Derude
hang jo en. Det raabte de jo. De søgte jo mig
og skreg: Der er han, der hænger han?

Jeg faldt ned paa mit ansigt: Hellige Gud7
bevar mig for selvmord!

Men da steg pludselig en anelse op i mig.
Hvad, om det er den mand, hvem jeg nu sent
ikvæld nægtede syndsforladelse og trøst — den efter
tilgivelse tørstende sjæl, som jeg stødte tilbage i
fortvilelsen? Hvis han er gaat hen og har tat livet af
sig — hvem er hans morder? Aa, Herre, min Gud i
himmelen! — Og i denne time, kjære ven, oplevede
jeg rædsomme ting. I min febertilstand hørte jeg
benradene klapre, og selvmorderen saa jeg dingle
ved kirkegaardsmuren, han stirrer paa mig med de
stive øjne. — Og op af tjernets dybder stiger en
kvinde . med barnet paa armen, og hendes lange,
vaade haar snor sig om mig som kolde orme. Og
alle de elendige kommer, hvis sjæle jeg har knust
ved min haarde præken, og midt iblandt dem staar
det höje kors, og jeg hører en stemme raabe: „Du
har dræbt frelseren i hjærterne, du har læsset det
tunge kors paa dem, korset uden frelser. — Gud,
Gud har du dræbt!"

Stønnende sank manden ned over træets grene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free