Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Jeg kunde knapt faa ham op igjen. Jeg tog et
taagevaadt bregneblad og la det paa hans
brændende pande.
„Vent med resten til en anden gang", sa jeg,
„la os gaa hjem nu; det er virkelig snart nat.’"
Da rettede han sig op og strøg med snippen
af sin klædning over sit ansigt.
„Der et fred i min sjæl nu", sa han rolig,
„men hver gang jeg tenker paa hin time, brænder
mit blod som helvedes flammer. Saa, nu er det alt
bedre. — Da jeg aabnede mine øjne igjen, lyste
morgenrøden ind af vinduerne. Der laa som et
mildt smil over alteret og over billedet af Guds
moder. — Da rejste jeg mig og gav Gud Herren et
løfte, og da var det, som om der kom ro og haab
i mit hjerte, som om alt, alt maatte bli godt.
Snart efter raslede nøglen i kirkedøren;
skolemesteren kom med en af mine ordensbrødre og flere
andre. De brød ud i jubel, da de saa mig, de tog
mig ved haanden og førte mig ud i det frie. De
fortalte, hvor de havde ledt efter mig, at de nok
havde hørt et skrig i kirken, men at de i sin
forvirring havde trodd, det var en spøgelsesrøst. De
førte mig udenom kirkegaarden, thi der, paa et
gravkors af jern, hang selvmorderen.
Jeg holdt mig indelukket paa mit værelse hele
dagen. Jeg skulde den dag ha holdt en præken
om bod og Guds barmhjertighed. En af mine
ordensbrødre gjorde det for mig.
Men blandt folk spredte sig det rygte, at jeg
var den frommeste af os fire, og at jeg havde havt
en aabenbaring i kirken om natten.
Sent om kvælden, da alle sov, skrev jeg paa
et stykke papir: „Lev vel, mine brødre. Led
ikke efter mig. Min nye mission heder
selvfor-jøsning."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>