- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
174

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Saa samlede jeg det lille, som mit var, og gik
ud af landsbyen, henover landevejen, gik hele natten.
Jeg gik uden plan. Jeg vilde la skjæbnen raade.

Da det gryede af dag, var jeg kommen ind
mellem fjeldene. Der kom en elv brusende langs
stien. Jeg drak af den og hvilte mig paa en sten.
Saa kom der saadan et skogmenneske gaaende; han
tog sin hat af for min præstekjole. Jeg rejste mig
og bad ham vise mig vejen ind mellem fjeldene,
saalangt ind, som den sidste hytte laa.

„Den sidste hytte? Ja, det er nok
Sod-Bar-telmeis, det", sa manden.

„Saa vis mig vejen til Sod-Bartelmei og bedæk
eders hoved."

„Har I et ærend til Sod-Bartelmei?" spurgte
han saa, mens vi gik afsted. „Han er kanske sort
baade paa sjæl og legeme, ham faar I aldrig vasket
hvid. Kanhænde han ikke er værre end andre, han
heller forresten. Hvad vil I ham?"

Jeg svarte noget om, at Sod-Bartelmei var en
fjern slægtning af mig. Da stanste han og saa paa
mig. „En slægtning? Hm, skal tro det?
Sod-Bartelmei, det er mig, det."

Saa fulgtes vi ad over aasrygge og gjennem
dale. Ved middagstider stod vi udenfor hans hus.

Jeg blev der i tre dage. Sod-Bartelmei og jeg
taltes ved om mangt i de tre dage, og tilslut spurgte
jeg ham, om han vilde være min ven og hjælpe mig.
Jeg vilde leve her i ensomheden og arbejde paa at
bli et godt menneske, og jeg vilde ærlig stræve for
at udrette noget godt i ensomheden ogsaa, da man
med sin bedste vilje ikke altid gjorde godt blandt
menneskenes skare. Vilde han være min ven, maatte
han mod betaling skaffe mig det aller nødvendigste,
og indtil videre bevare mig selv som en
hemmelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free