- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
178

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

sælsomt og enfoldigt det end kan se ud, havde en
udmærket virkning. Jeg lagede en rosenkrans af
graa, runde smaasten, og den maatte Lazarus be
hver aften, før han la sig til at sove. Men han
skulde ikke be med munden, derimod med øjnene
og hænderne. Han maatte nemlig strø alle stenene
udover gulvet, saa de trillede rundt i alle krogene,
og saa maatte han møjsommeligt sanke dem sammen
igjen. I førstningen kom heftigheden over ham,
naar han maatte lede for længe; men da han saa,
at det ikke hjalp, men tvertimod hindrede ham, blev
han lidt efter lidt stille og ledte taalmodig, ofte i
timevis, efter stenene. Og tilslut gjorde han det
med en ro og selvovervindelse, som var
beundringsværdig.

Barn, sa jeg engang til ham, det er den bedste
bøn, du kan sende op til Gud, dermed vinder du
din mors kjærlighed og din afdøde fars velsignelse.
Da saa gutten lyksalig paa mig med sine store øjne.

Vi talte aldrig meget med hinanden, men des
vigtigere og mere overvejet blev hvert ord, vi sa.
Jeg tror, han holdt af mig; han søgte at opfylde
hvert ønske i mit øje. Efter min opfordring kaldte
han mig broder Paulus.

Kanske det var en dristig gjerning af mig at
ta gutten til mig og mestre ham paa denne maade.
Men jeg haaber, at mit arbejde paa ham har hjulpet.

Jeg saa mig i aarets løb ofte om efter guttens
mor; og hvor meget jeg end selv havde vænnet mig
til ham, saa længtede jeg dog efter den dag, da
jeg kunde give den stakkars kvinde hendes
bortkomne barn tilbage som et stykke rent guld efter
lutringen.

Saa var korset borte en aften, da vi kom derop
for at be. Det havde været vort guddomsalter og
tegnet paa forsagelse og selvbehærskelse. Og nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free